United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men dybt i hendes Hjerte dirrede Angesten for, hvad der vilde komme. Helmuth beordrede sin Kaffe bragt ind paa Kontoret. Og da Maaltidet var sluttet, og man havde ønsket Velbekomme, trak han sig tilbage og lukkede Døren .... Klokken ni en halv blev der drukket Te i Dagligstuen. Og Klokken ti rejste Karen og Kaninen sig og sagde Godnat.
Naa ... Vil De ta' Journalen med op i Aften, der er noget, vi skal ha' set efter. Jo vel! Helmuth slog med en Finger op efter sin Hatteskygge og gik tilbage op over Marken op ad Skoven til. Han gik langsomt, Fod for Fod. Engang imellem standsede han og stirrede ned for sig, som om han var faldet i Tanker.
Mandfolkene til højre og Fruentimmerne og Børnene til venstre. Saa snart Skaren fik Øje paa Køretøjet, gav den sig til at vifte med Hatte, Huer og Tørklæder og brød ud i et brølende Hurra. De holder nok meget af dig, Helmuth? sagde Baronessen. Naa aa, mente Helmuth det er nok snarere Risengrøden og Kalvestegen, de raabe Hurra for! Forvalteren og Mejeribestyreren dirigerede hver sin Flok.
Der havde ikke været andre Gæster, og da Teen var drukket, sad de to unge ene i Kabinettet og saa paa nogle Fotografier. Grevinden havde diskret fjernet sig. Helmuth var ganske ør af benovet Forelskelse.
Vi ser jo, hvorledes det ender! Og vore egne danske Mandfolk kan jo være gode nok til Tider! ... Naa, men for at komme tilbage til Helmuth! Bilder De Dem maaske ind, min Bedste, at han kan tilfredsstille et Fruentimmer, der er saadan vant? Jeg tror det ikke! Deres Naade ser meget skeptisk paa det unge Par ... Ja, det ved Gud, jeg gør! De skal se, det ender med en Polenæse!
Det var den længste Tale, den arme Helmuth havde holdt i sit Liv. Taarerne løb ham ned over Kinderne, hans Læber skælvede, hele hans tunge Legeme rystede som i Feber, og han knugede Damens Hænder i sine og saa paa hende med møre, anraabende Øjne som en Hund, der venter Prygl. Fru Raskowitz havde bøjet Hovedet og vendt Ansigtet bort.
Ja a ... nikker Helmuth, der sidder i en Lænestol og ser mørkt frem for sig Men jeg vilde nu helst ha' haft dig nogen Tid for mig selv, Vilde. Nu ta'er Mor jo i Overmorgen over til sit Hus i Jelstrup, og saa var vi to bleven saa dejlig alene! Aa, Karen kan vel ikke genere! Næi ... Men hun deler dig, lille Vilde!
Lykken har paa længe ikke været os v. Leunbachere gunstig, min kære Helmuth! Konjunkturerne har i en Aarrække været noget uheldige! ... Aa, ræk mig det Glas Kognak, min Dreng! Tak! ... Og, hrm! hrm! hvad jeg vilde sige: Vi ser os af den Grund desværre ikke i Stand til at efterlade dig vor Fædrenearv ubeskaaren!
Og ned over hans Kinder trillede nogle store, klare Taarer. Helmuth dog! udbrød den gamle Frue harmfuld Nu har du jo drukket igen! Og hun forlod Kontoret utaalmodig og oprørt. Men da hun var kommen ned i Galleriet, tog hun resolut et Sjal og kastede over Krøllerne og begav sig derpaa ned i Fedestalden for selv at overvære Salget af Studene.
Det tror jeg sgu ogsaa, jeg gør! ... Hva' Fanden, jeg synes min Salighed, de kommer herop! Baronen vilde rejse sig. Nej, bliv nu, Helmuth? bad Baronessen ængstelig Niels kommer nok og siger Besked. Ude fra Galleriet hørte man samtidig Tjenerens Stemme: Du ved, at Herskabet har forbudt jer at komme denne Vej, Jakob! Jeg vil snakke med Husbond! lød en dyb Stemme. Saa gaa om paa Kontoret!
Dagens Ord