United States or Burundi ? Vote for the TOP Country of the Week !
I det matte Lys saá Ørsted'er og Mynster'e og Hvide'r saa underlig halvtudviskede ud, som de hang der, i de blege Litografier, i deres gyldne Rammer, ordensprydede, i Ornater, officielle, paa Væggene Stuen rundt, afdøde og stille. Excellencen havde lænet sig tilbage i sin Stol: -Aa, ja, aa, ja. -Aa, ja, aa, ja. Lød det ud gennem Stuen. Og han skrev igen.
Men . . . men hvordan hang alt det sammen? Saa lige med ét, da vi ser os om, er vi drevet fra Land! fortalte Otte Iversen videre i betydelig Sindsbevægelse. Jeg havde nok mærket, at det blev dybt, men aldrig tænkt over det, vi laa jo og kiggede ned i Vandet. Vi var dreven fra Land. Jeg farer til med Stagen, der var til Baaden, og vil støde den i Bunden for at komme ind saa kan den ikke naa!
-For Himlens Skyld hun havde da ikke forstuvet sin Fod -Aa nei, det var ingen Ting Det gik nok strax over ... Ganske bestemt, naar hun blot maatte støtte sig ... saadan ... og han ikke hun saa op vilde blive vred om hun hang lidt tungt paa hans Arm ... -Nei han blev ikke vred om hun blot vilde støtte sig rigtig fast ...
-Og en Kasse paa sytten Kroner, sagde Berg og lod utaalmodig Høreapparatet falde haardt ned i sin Gaffel. De sad atter tavse: Hvor han dog bliver af, sagde Frøken Hansen igen. Hun begyndte tankeløs at gaa rundt og støve af paa Pulten og inde i det lille Rum, hvor gamle Adolfs Kontrolmærker hang glemte og gulnede paa deres Pinde.
Hun saa brillant ud, den lille, som hun gik der ivrigt gestikulerende og konverserende. Hun havde en hvid, broderet Kjole paa, der næppe naaede hende til Knæene; og en højrød «Bøllehat» sad hende bag ad Nakken. Det lysblonde, næsten hvide Haar hang løst ned om Skuldrene.
Nei ulykkelig Kjærlighed, det er at være forelsket i To thi sæt ogsaa det allerlykkeligste Tilfælde, at jeg vinder den Ene, saa er dog den Anden, som jeg ogsaa elsker, tabt for mig. »Tikke-tik! tikke-tik! tikke-tik!« sagde mit lille Lommeuhr, der hang paa Væggen over min Seng: det lød akkurat, som om det sagde: »Skynd dig lidt! skynd Dig lidt! skynd Dig lidt!« Ja skynde mig, det maatte jeg.
Jeg gik hen og saá mig i Spejlet et stort Spejl, der hang mellem Vinduerne og trak Robert med mig. "Aa! sig mig, sig mig, hvad det er. Ser jeg saa slem ud? Det er sikkert en Forbandelse, der hviler paa mig!" "Naturligvis ser du ikke slem ud, min egen Evangeline!" udbrød Robert.
Hundreder af Fakler flammede fra Ringene paa Væggene og kastede deres rødlige Skær paa Murene og Loftet og blev genspejlet som i Millioner af Diamanter i Stalaktiter, der hang ned fra Loftet.
Og der han, som for at skrabe de sidste Skillinger sammen havde fældet den ældgamle Lindeallé, Godsets stolteste Pryd! Og der hang han , hendes egen velsignede Hannibal, som havde plyndret Egetømmeret af sine Lader og Stalde og stukket Grankvas og Fyrrerafter i Stedet!
-Om den lille Frøken gik af Vejen.... Hun maatte springe baade over Brædder og Snore. -De kalder mig Frøken, sagde hun. -Marie, naar nu bare Vejret maatte holde sig. De gik ud ad Gaderne til Lystskoven. Der holdt en Gøglervogn. Mændene sov i Grøftekanten, Konen vaskede Trikoter i en Balje paa den nedslaaede Trappe. Tre Par hvide unævnelige hang langstrakte og svajede paa en Snor.
Dagens Ord