United States or Nicaragua ? Vote for the TOP Country of the Week !
To Staldkarle, bevæbnede med Høtyve, stod paa hver Side af ham, medens hans Kone stod bag ved hele Selskabet med en stor Lygte. "Rid Deres Vej, min Herre, rid Deres Vej!" raabte han med skælvende Stemme. "Deres Hest holder for Døren, og ingen vil gøre Dem nogen Fortræd, dersom De rider bort. Men dersom De angriber os, vil De staa alene overfor tre tapre Mænd."
I elskede, jeg skriver til eder ikke et nyt Bud, men et gammelt Bud, som I have haft fra Begyndelsen. Det gamle Bud er det Ord, som I have hørt. Og dog skriver jeg til eder et nyt Bud, hvilket er sandt i ham og i eder, thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede. Den,som siger,at han er i Lyset,og hader sin Broder, han er i Mørket endnu.
Axel syntes endnu man kunde høre de sørgelige Skrig, Mikkel havde udstødt, mens han laa paa Nakke og Hæle og stirrede opad i dybeste Nød, han hørte ham svælge og knirke med Tænderne. Men nu lod han til at være svært tilpas, ualmindelig tilpas . . . Axel saa til de runde, grønne Ruder. Solen brødes i dem, han slog hele Vinduet op. Det var bleven Solskin.
-For Guds Skyld, for Guds Skyld der kan komme nogen, sagde hun i den yderste Angest og tog ham om Skuldrene: Hvad er der skét hvad er der skét? sagde hun. Sig det sig det.... Han løftede Ansigtet og saa' kun paa hende med Øjne, der var stive og som forvaagede, idet han begyndte at hulke igen.
Han havde elsket Ætten, den store Slægt, der havde bygget Tronen, tømret Kongesædet, udspændt Baldakinen over Drotten han havde haft det store Mod, den kriblende Lyst til al omstyrte, hvad de andre havde rejst. Lige mægtig skulde Slægten være baade til at skabe og til at omstyrte. Det bruste igennem ham, Tanker, vanvittig Stolthed, der selv tog Kongemorderens Vaaben i sin Haand.
Han red gennem Storm og Slud, jaget, forfulgt, Regnen piskede imod ham, gennemblødte hans flagrende Kappe; der var Horn, som klagede og kaldte, Hestetrampen, Angst i tykt Mørke. Saaledes drømte William ofte. Eller han drømte, han var umaadelig rig.
Medens Toldembedsmændene undersøgte Bøgerne og havde stor Møie med at opskrive den mesopotamiske Titel paa Schouws "De italienske Naaletræer", tog Reta fat paa et Exemplar af min Disputats, og han havde Tid nok til at gjennemlæse de første Sider. Det gode Latin behagede ham; han fik Interesse for mig, og vi bleve særdeles gode Venner.
Mikkel rystede paa Hovedet, han saa bort, som om Historien ikke vilde more ham. Ja, det var maaske ikke heller noget lig, at du skulde faa ham at se, mente Thøger videre, saadan unge Herrer og I andre lærde Folk har vel sin Omgængelse hver for sig. Jo, han tog til Kongens By i April Maaned efter eget Hoved og i Unaade med sin Moder.
Han havde nogle glimrende Anbefalinger, skønt Guderne maa vide, hvor han har faaet dem fra, for jeg har aldrig set Mage til Dovenskab og Næsvished! Dag og Nat snusede og kiggede han rundt i hele Huset, og brød sig ikke det mindste om, hvad jeg sagde til ham. Saa i Gaar overraskede jeg ham, da han stod og rodede i det Skab, hvor Hr. Majendie har sine Benklæder.
Blusefaar Blusefaar hva' ska' Du ha'e Blusefaar Blusefaar ska' ha' Dada. Stemte de i, i Kor. -La' ham faa Ble. -Har han en Sutte? -Gi'e ham tørt paa. Charlot tog en Sten og kastede efter dem. Han var ikke mere til at drive ned paa Gaden. Hr. Theodor Franz maatte an med sin Myndighed. -Jeg gaar ikke. Charlot trykkede sig op til væggen, som om han troede, de vilde slæbe ham ud. -Jeg gør'et ikke ...
Dagens Ord