United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Hvad den unge Piges Arvefordringer efter sin afdøde Moder angaar, skal jeg tillade mig i en senere Skrivelse at komme tilbage dertil .....» Og Baby rejste. Hun havde kastet sig om Enkebaronessens Hals og tryglet og besvoret hende om at maatte blive! Hun brød sig slet ikke om at komme tilbage til sin Grandma: Jeg holder meget mere af dig, Bedstemor, meget, meget mere af dig!
Hun lænede sit Hoved ned mod Hundenes Hals og blev staaende med de store Dyr. Da den høje Brud kom op i Vognen, græd hun med Ansigtet ned i sit Lommetørklæde. Hestene stampede, og Palaisporten blev lukket op og blev lukket i. Det høje Par var borte.
"Tror du, at jeg vil lade Christopher eller nogen anden Mand i Verden faa dig, nu da du har tilstaaet det!!" og heldigvis var der ingen i Nærheden for han lagde sine Arme om min Hals og trak mig tæt hen til sig og kyssede mig paa Munden. Aa, hvor Folk vrøvler om Himlen! At sidde paa Skyer og synge Salmer og saadan noget!
Men mer og mer urolig blev han. Og han begyndte at nærme sig hende umærkeligt han maatte det at strejfe et Sekund den Bordrand, hvor hendes Haand saa ofte laa; at betragte længe saá hun vidste det et bestemt blottet Sted af hendes hvide Hals.
Hun gik hen imod ham og lagde Armene om hans Hals: Du sér selv, hvor nervøs jeg er, sagde hun, Taarerne løb ned ad hendes Kinder. -Men den ottende, min Ven, det vil gøre Hans Majestæt ondt ... -Jeg skal skrive til Hendes Majestæt ... Hun vil godt kunne forstaa det. Hun slap ham og tørrede Taarerne bort af sit Ansigt. -Og saa bliver du og Carl her jo, sagde hun.
... Karl havde været hos hende samme Dag, om Eftermiddagen, oppe paa Værelset; og nu skulde han gaa og han var forelsket og hed ogsaa nu. Ida stod med Armene om hans Hals. -Hvor skal Du være iaften? sagde hun. -Hjemme. Han vidste knap, han løj, før han havde gjort det. -Farvel, Pus, sagde han og kyssede hendes Haar. Saa gik han. Ida blev siddende længe foran sin uryddelige Seng.
"Men hun kom og sagde mig det," sagde den Syge, helt henne ved Kaminen, "bad om, at vi maatte rejse, for at Kampen med hendes Lidenskab kunde blive lettere." Sønnen drog et dybt Suk. Der gik et Smil over hans Ansigt, og mens Graaden, der steg op i hans Hals, tilslørede hans Stemme, hviskede han: "Aa, Tak, Tak!" Han vaklede, holdt om Stoleryggen, Faderen tog ham i Armen.
Da dette var overstaaet, og jeg paa ny havde faaet Haab at komme mig, skrev jeg følgende Disticha: Altsaa jeg haaber nu atter at skue mit Fødelands Strande, Atter at kaste min Arm, elskede Fa'er, om Din Hals, Atter at favne de Kjære, med hvem jeg leved min Barndom, Kivedes tidt over Tant, altid forsonedes dog, Atter at trykke i Haand hver Ven, som fulgte mig trofast Snart gjennem Musernes Kreds, snart under Bægrenes Klang, Atter at høre de Mestre, hvis Visdoms Tale saa ofte Leded det tvivlende Blik, styred det vaklende Fjed, Atter at hilse de Steder, hvor tusind hellige Minder, Vidner om Glæde og Sorg, gribe det bankende Bryst.
Hvorpaa de tav videre haardnakket, ubrødeligt, nidkært, indtil Uret slog elleve, og man rejste sig for at gaa hver til sit ... Men i Aften lagde Fru Rositta i Stedet for straks at sige Godnat, sine Arme om Gemalens Hals, smilede stille og sagde: Saa gik da den Dag til Ende, Isidor! Hvormange af samme Surdejg tror Du, at vi endnu har tilbage? Mange! sagde han Uhyre mange! Det var kedeligt ...
Man var meget sejgt anlagt ved Herrevæggen, og hele Damekorpser regaleredes med Fællesbetegnelsen »Hønsehuset«. Laura traadte frem og hilste ved at bøje den bare Hals som en Svane, der bliver fodret med Tvebak. -Godt, godt, Hr. Bonnesen holdt de udspilede Hænder frem i Luften som en Orkesterdirigent, der fremtryller et Pianissimo: -Ja sagde han, en Hilsen maa have den kyske Gratie!
Dagens Ord