United States or Democratic Republic of the Congo ? Vote for the TOP Country of the Week !


De talte inde paa Scenen han fornam det som et Forvirret Skænderi, hvis Ord han ikke fattede, en Gang imellem hørte han en Lyd nede fra Gulvet, og han fo'r sammen og greb ved Kulissen for at holde sig fast. Hans Hænder var fugtige. Saa anstrengte han sig pludselig for at høre.

Men Baronen greb ham med begge Hænder i Skuldrene og satte ham i Knæ ned mod Gulvet. Mængden mumlede bifaldende. Og Opvartningspigens Øjne lyste. Hva' har du gjort ved den Mand der? spurgte Baronen og pegede paa Hans Peter. Han har stukket ham! var der en, der sagde. Olsen, hent Politiet! kommanderede Baronen. Hent Poletiet! Hent Poletiet! skreg Urmageren ud af Vinduet.

Men længe efter, at han havde lagt sig til Ro, hørte han Vennen gaa med rastløse Skridt op og ned ad Gulvet. Og der gik Time efter Time. Nede paa Gaden stilnede Larmen af Færdsel og Liv. Men han laa hen i Stilheden uden at kunne faa Søvn laa og stirrede ud i Mørket, der syntes ham saa tæt og dybt, at det aldrig vilde kunne vige for Dag og Sol.

Hans Hoved slog imod Gulvet, og han bevægede sig ikke igen. Nikola bøjede sig ned over ham og overbeviste sig om, at han virkelig var bedøvet. Saa gav han mig Tegn til at give sig Nøglen, og da Døren var aabnet, gik vi gennem den og lukkede den efter os, idet vi laasede den paa den anden Side. Saa styrtede vi ned i Dalen saa hurtigt, som vi kunde. Flugten.

Ja, du kue vær' tosset nok ... I kue for Resten vent' te' Avtens me a' ordne de' sidst'. Lis henter Dugen, lukker Døren efter sig og bliver ude. Tavshed. Ilden æder sig ind i Cigaren. Fluerne flokkes om nogle Kagerester nede paa Gulvet. Det er smukt Vejr i Dag! Bare det nu vil holde til Høsten er i Hus. Hun trækker kun Vejret dybt og tænker. Det er en udmærket Cigar.

Men Sveden sprang frem og væmmelig ved at lemlæste sig selv, slap hun Sprøiten. Hun blev svimmel, gik hen over Gulvet og lagde sig paa sin Seng. Indtil hun pludselig reiste sig igen, gik hen foran Speilet og hastig gød Vædsken ind under sin Arm. Sacrebleu la beautè du diable!

Hun holdt Lommetørklædet for Øjnene og hulkede sagte. "Hun vil sige Farvel til William," sagde hun. William gik frem over Gulvet og løftede Portieren til Kabinettet. Alt dirrede i ham. Kandelabren stod paa Bordet, Stella laa med bortvendt Hoved, helt tilbage i Sengen. Da holdt Drengen pludselig op at skælve.

Moderen sad paa det samme Sted. Paa Gulvet, med Hovedet mod hendes Knæ, laa den ældste Dreng, mens Lysene slukkedes, et efter et, og Sølvets Glans blev mat. -Moder, sagde han, nu dør Juletræet. -Ja, min Dreng, sagde Moderen, og hendes dejlige Haand faldt bort fra hans Haar, ned i hendes Skød: -Nu dør det. Tine kom tilbage. Endnu brændte de sidste Lys. -Bring ham i Seng, sagde Moderen.

Paa sin sædvanlige, buldrende Maade sagde han: "Nu skal jeg forklare Dem, hvorledes Sagen forholder sig, min Knøs. Jeg var hos Kejseren i hans Privatkabinet i Formiddags, da der blev bragt ham et Brev. Han aabnede det, og det gav saadan et Sæt i ham, at Papiret fløj hen ad Gulvet. Jeg tog det op til ham, men han stirrede stadig paa Muren foran sig, som om han saa Spøgelser.

Jeg vedblev at iagttage, hvad der skete. Jeg saá Nikola fare frem, som om han var ude af sig selv, jeg saá den anden Mand udstrække sine Arme for at holde ham tilbage, og saa faldt Liget sammen paa Gulvet. De to Mænd sprang straks frem, løftede det op og lagde det paa Baaren igen. "Er du saa tilfreds?" spurgte den gamle Mand. "Jeg er opfyldt af Forundring.