United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
En Aften blev Katiaja, den yngste af Konerne, rasende over, at deres Mand ikke vilde ligge ved Siden af hende han havde nemlig lagt sig hos Atarajik og saa sprang hun op paa Briksen, nedskar en Remmesæls Urinblære, der var fyldt med Krudt, smed den paa Gulvet, sprættede den op med en Krumkniv og satte en brændende Vægepind til. Der lød et forfærdeligt Brag.
Først var det kun et svagt Haab, et Minut senere var det sandsynligt, og efter endnu et Minuts Forløb var det sikkert. Der hørtes ingen Lyd fra Gangen udenfor og heller ingen fra Fængselsgaarden. Jeg tørrede den kolde Sved af min Pande og spurgte derefter mig selv, hvad jeg nu skulde gøre. En Ting var sikkert. Manden paa Gulvet maatte dø.
Minna stod endnu tæt ved Vinduet med Ryggen mod det, op mod en gammeldags Commode, der var fuld af værdiløse Nipssager og af afblegede, tilsmudsede Photographier. Til dens Kant støttede hun sig med begge Hænder og saae ned paa Gulvet. Jeg skal være ulykkelig og gjøre Andre ulykkelige, mumlede hun, som om hun talte med sig selv.
Han saá ubestemt ud i Rummet, mens han sagde: "Jeg kommer for ... kommer for ..." Men saa standsede han. Etatsraaden rømmede sig og flyttede sig lidt i Sædet "kommer for" "Jeg er i Pengeforlegenhed," sagde saa William. Etatsraaden rullede umærkeligt sin Stol lidt tilbage: "Det hænder unge Mennesker," sagde han smilende. William ventede med Øjnene fæstede paa Gulvet.
-Ja infam Kørsel, sagde Professoren pludselig i en ganske anden, høj Tone og rejste sig. Han gik op og ned ad Gulvet et Par Gange: -Har De maaske set vor Hr. Søn fornylig? spurgte han saa med ét. -Ja, sagde Berg. -Nu vil han jo flytte, sagde Professoren i samme hede Tone.
Saa fo'r han som jaget op og ned ad Gulvet, til han næsten blev aandeløs. Som han vilde løbe fra sin egen Elendighed. Men lidt efter lidt blev disse Paroksysmer sjældnere. Det hele var saadan graat overalt. Den næste Dag sad han i Tanker og kradsede noget op paa det marginerede Papir. Pludselig gav han sig til at skrive. Han blev ved at skrive, læste noget højt for sig selv, skrev igen
Men da han i det samme smilende bøjede sig over hende som for at trykke et faderligt Kys paa hendes Pande, og hun saa hans røde, posede Ansigt og lugtede hans stinkende Spiritusaande, blev hun grebet af en saadan Rædsel og Væmmelse, at Gulvet ligesom gled bort under hendes Fødder; og hun vilde være styrtet om, hvis ikke Fru Line og Frøken Frederikke var ilet til og havde grebet hende og bragt hende bort.
I Gangen lob Officerer forbi i Morket. Oppasserne foer gennem Stuerne med flagrende Lys. Midt paa Gulvet stod Lovenhjelm; bleg og raadlos knappede han Uniformen til og knappede den op igen. -Tine, Tine, raabte Berg, der kom fra Kokkenet: Saet Lys i Vinduerne. Rask rask! -Ja, ja, svarte Tine, ja.... Bliver det? spurgte hun sagte Berg, der var stanset et Nu. Maaske! Og han gik.
Agnes blev vækket om Natten af en forskræmt Pige med et Tællelys: Der er Bud Frøken fra Stationen ... Frøkenen maatte endelig komme. -Bud ... Agnes var ude paa Gulvet. -Hvem er her? sagde hun. Hun raabte ned gennem Gangen. -Jeg, sagde Lille-Bentzen. Agnes kom ud i nogle Sjaler. -Hun dør, Frøken, sagde Lille-Bentzen. Han stod bleg og tænderklaprende. Lille-Bentzen havde aldrig før set nogen dø.
Men alligevel bliver man overrasket, naar man aabner den, paa hvilken der staar Coquelin ainé . Det er en formelig Salon, man kommer ind i. Persiske Tæpper paa Gulvet, gobelinsbetrukne Kanapeer og Causeuser, Kunstbronzer paa Kamin og Skrivebord, hyggelige Lamper med farvede Net over, der dæmper Skjæret, komfortabel Luxus, hvor man seer hen i det store Rum.
Dagens Ord