United States or El Salvador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle. O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige! Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver? eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor? Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
Lehnsbaronessen, der var i Slobrok, kom frem i Døren til "den lille Spisestue". -Gud, sagde hun: og vi, som ikke har kaldt ham hun slog de fyldige Hænder sammen : -Jeg sagde det jo nok. -Nu kan vi jo ikke sige det, nu vi har kaldet Professoren.
Saa blev han nu nogle Gange eksamineret, og foreholdt man hannem, hvor stor Synd og Guds Bespottelse det var at opdigte en Besættelse om sig selv, og det var at frygte, at Gud skulde give Djævelen Magt med hannem, efterdi han selv vilde have det saaledes. Han derimod stod haardt paa, at denne hans foregivne Besættelse var rigtig, lod og iblandt se hans forrige Ophævelser. imellemstunder.
Han skal jo ha' været saa overmaade smuk: mørk, sydlandsk med sorte Øjne og Hud som en Indianer! ... Ja, De kender jo Racen! Og saa blev de gift og var i Himmerige et halvt Aars Tid; for naturligvis maa saadanne halvvilde Mennesker være betagende i deres Kærlighed Aa, vær saa god at slaa til den Brems der, min Gode! Jeg hader Bremser! Men Gud bevare alligevel et Pigebarn for at komme i deres Klør!
Aa, hvor jeg vilde hade at blive bundet til saadan én! Jeg synes ikke, det maatte være rart at blive bundet til nogen. Gud véd, hvor jeg nogensinde kunde tænke paa uden videre at gifte mig med Hr. Carruthers! Nu føler jeg, at jeg aldrig vil gifte mig før om mange Aar. Naturligvis kan man ikke være gammel Jomfru! Men jeg vil først se Livet i lang Tid. Tryland , Torsdag den 10. Novbr.
"Det var heldigt, at jeg hørte ham gaa igennem Korridoren," sagde jeg, "ellers kunde vi begge være kommet galt af Sted." "Det var mærkeligt, at De var vaagen efter alle Dagens Anstrengelser. Jeg sov som en Sten. Men lad mig se paa Dem. Store Gud, Menneske! Jeg sagde Dem i Morges, at De ikke saá rask ud! Lad mig føle Deres Puls." Han følte min Puls og stirrede mig ængstelig ind i Ansigtet.
Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?" Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud." Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
Det gav et Ryk i den gamle Jonasine Amalie, og hun rakte mig sin knoglede Haand. „Tak! Tak! Gud være lovet, han, som ikke glemmer en gammel Synderinde .... Men ser du: Klæder trænger jeg ikke til; jeg vil aldrig mere faa Himlen og Havet at se! Og Mad behøver min Krop næsten heller ikke; det er kun Livsaanden, der holder mig borte fra Graven. Men men bliv ikke vred!
Minna var standset og stirrede men du gode Gud! hvilket Udtryk i hendes Ansigt! hun var ikke bleg, men hendes Øine aabnede sig unaturligt, saaledes kunde Macbeth have seet paa Banquos Aand, da Hofmanden anviste ham Plads. Jeg fulgte dette Blik did, hvor jeg selv havde faaet det til at rette sig hen. Herren, der havde betalt Opvarteren, saae henimod os og tog hurtigt sin høie Silkehat af.
Thi hvilken Tak kunne vi bringe Gud for eder til Gengæld for al den Glæde; hvormed vi glæde os over eder for vor Guds Åsyn, idet vi Nat og Dag inderligt bede om at måtte få eder selv at se og råde Bod på eders Tros Mangler? Men han selv, vor Gud og Fader, og vor Herre Jesus Kristus styre vor Vej til eder!
Dagens Ord