United States or Denmark ? Vote for the TOP Country of the Week !
Grevinden kendte deres Familjeskab med den Sjællands Bisp, hvem hun vel huskede fra sin Vielse. Sagnet gik, de havde maattet holde ham halvt i Fangenskab paa Frederiksborg, før de tvang ham til at vie sig.
Unge Mennesker er altid gamle nok til at faa Børn, men de bliver sjældent gamle nok, til deres Børn begynder at blive gamle. Moderen saá paa Grevinden og havde ført sin ene Haand ind mod sit Bryst: -Hvor det er sandt, sagde hun, og hendes Læber forblev let aabnede, da hun havde talt, ligesom hos En, der forbavses.
Høg blev heftig og sagde, man burde søge at glemme hende nu, Rektor kaldte hende med et Udtryk fra en Festtale i Klubben for Danmarks ophøjede Aspasia. Fysikos lo og spurgte, hvem der da var Perikles. Sognepræsten, en mager Mand af et elegant Ydre, drejede behændigt Samtalen bort fra Grevinden og berørte atter Spørgsmaalet om Hertugdømmerne. Man talte i Munden paa hinanden.
Tonen hvori hun talte var stadig let; langs hele Veien saa man som et Hieroglyfbaand af hendes Parasol i Sandet. Bag dem spurgte Grevinden høit: -Og hun Damen hvor er hun nu? Schønaich vendte sig: -Paa Skyen tilvenstre i Orfeus med sin Trofæ: Hjerneskallen. -Forresten tror jeg rigtig nok, sagde Ellen, man maa være meget utaalmodig for at dræbe sig af ulykkelig Kærlighed. De fleste venter ...
Professor Berger løftede Hovedet fra sin Tallerken: -Naar de først har tvunget sig til Hvile, Deres Naade, sagde han. -De opdrages maaske dertil, Professor, sagde Grev Eck. Grevinde Schulin sprang fra Katolicismen over til deres egen Præst paa Godset, som var ny: -Kære, sagde Grevinden: han er af dem, der kommer til Kirken med Pibe i Munden og med Bulehat.
-Og Ellen lo De ved endnu stadig ikke, hvad jeg skal forestille? -Nei det vil blive en Overraskelse ... -Gode Gud, sagde Grevinden, hvor det var Skade, hvis nu den Fod ... Hun er deilig, Fyrste, siger jeg Dem, deilig. Der kørte en Droske forbi i Alléen, og Ellen lod den standse. Hun vilde hellere køre ... Saa vilde hun ligge med Omslag paa lige til iaften, og saa gik det nok over.
Det faar og hun saa lige paa Fyrstens Ansigt, mens hun talte først Skammen, der lever længere end Lidenskaben -Skammen? Grevinden rystede paa Hovedet og blev lidt tilbage. Dette interesserede hende ikke. Men Schønaich gik nærmere hen til Ellen og talte dæmpet, da han sagde: -Skammer sig og hører op at elske? Ellen hørte ikke.
-Hun er mer end nervøs, Konferentsraad ... Hun er abnorm, og hun ængster mig ... -Abnorm? ... Grevinden har altid været af et eksalteret Temperament.
Saa faldt hun i Tanker med Kapselen i sin Haand. Hun slap den, og uden at hun mærkede det, mens hun sad fortabt og stille, gled Kapslen langsomt ned ad hendes Skød og blev liggende aaben paa hendes Slæb. Ende paa første Del. Min Søn min Hustru. Grevinden havde følt sig lidt urolig og ikke rigtig sikker paa sig selv.
"Saa kender De mig altsaa slet ikke igen," sagde en Damestemme lige ved ham. Han saá op og rejste sig hurtigt. "Jo nu, Fru Grevinde," han var forvirret som alle Folk, der vækkes, og stod og trak i sin Uhrkæde. "Ja, hvis De ikke havde gjort det, havde jeg fundet mig i det." Grevinden satte sig paa Kanten af Sofaen. "Vi har jo kun set hinanden én Gang." William vidste ikke, hvad han skulde sige.
Dagens Ord