United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Dér kunde hun da i det mindste være i Fred for deres Hvisken og Synen gemme sig og ligge i Mørket. Generalinden var forarget. Dette gik for vidt. Hele hendes Uger gamle forlegne Utaalmodighed overfor den blege, forpinte Datter slog ud i Indignation: Man var dog vel Moder og Datter og kunde vise Fortrolighed.
... Og det blev saamæn heller ikke anderledes, da hun blev gift ... Bare, at hun havde »ham« over sig ogsaa naar han var hjemme da og forresten som sædvanlig Generalinden, der spiste hos dem hver Søndag, og Marie Kokkepige, Moderen havde givet hende med hjemmefra, da hun blev gift....
-Julius, der dækkes til to, sagde Fru von Eichbaum, der gik ind i Dagligstuen. Fru von Eichbaum ventede til Frokost Generalinden ind fra Landstedet. Generalinden blev altid paa Landstedet til langt ind i November. Efteraarsluften gjorde hende godt, for baade hun og Søsteren led af Tørhed i Huden. -Og, sagde hun til sin Søster, saa er man desuden selv med, Du, at faa alle Havesager i Hus.
Jeg tror, de kan holde sig til Søndag, Du og jeg havde alligevel tænkt at ta'e Schleppegrells osse, nu, hvor vi havde faaet de fire Ænder fra Vallø. Fru von Eichbaum ordnede Orchidéerne i to Glasskaale. Da hun var færdig, stod hun og betragtede dem. -Ja, sagde hun: smukt er det ... men jeg finder jo, at de Blomster er ængstende. -De har dem jo nu, sagde Generalinden, rundt om paa Herregaardene.
Den faldt saa sært livløst, eller ligesom den var knust eller af Led, tilbage ned paa Marmorbordet, at Generalinden pludselig saá paa hende: -Men det er naturligvis anstrengende, sagde hun i en anden Tone. Admiralinden, der var vaagnet og havde hørt, der var Tale om Læsning, sagde henne fra Sofaen: -Kære I, man maa jo gennem Taskerne for at følge med. Fanny og jeg læser os i Søvn hver Aften.
-Ja, Fru von Eichbaum nikkede: alt dette med Hjerteliv, Du og saa taler de sig op til en Alteration ... Det havde Aline jo noget af allerede som ung. Generalinden samstemte, og Fru von Eichbaum rejste sig og skænkede Kaffen. -Gud, Du, sagde hun: at Menneskene ikke kan lære at tie stille og bære det for sig selv og komme over det. Generalinden fik Kaffekoppen og nikkede paany.
-Hundene, Du, sagde Generalinden, var jo næsten som et helt lille Optog.... Og som om det havde synderligt at gøre med de to Mynder, sagde Generalinden efter en lille Pause: -Men Du, det bli'er ikke let for en Mand....
Karl blev tavs og sad og saá over paa Ida, der blev sikrere og sad og tog sine gode Kort frem til Stik med smaa ivrige Ryk ligesom et Barn. -Det er Dig, Emilie, sagde Generalinden. Fru von Eichbaum svarede kun ved at nikke; det var som begge Søstrene fik Antydning af Dobbelthager, mens de spillede. -Det blev vores, sagde Ida og pustede uvilkaarligt ud, men hendes Øjne lyste.
Julius bragte Sjalet, og Søstrene sad sammen og saá ud over Sundet. -Der skal ikke Kaffe til Herren, sagde Generalinden. Karl von Eichbaum var gaaet ned paa Bellevue at spille Billard. Fru von Eichbaum talte om Vilhelmine Mourier. -Jeg skrev da til hende, sagde hun, og jeg tænker paa, om de ikke kunde leje af Lindholms. -Gud, Emilie, sagde Generalinden, tror Du osse det i det tæringsyge Hus?
Fru von Eichbaum tænkte paa, at hun dog vilde skrive til Mine Mourier, hvor rart hun fandt det, at de kunde have hinanden hele Vinteren. -De rejser nok først lidt rundt i Jylland, blev Generalinden ved: Mourier vil gerne se paa Gaard til at ha'e om Sommeren ... Det er jo rimeligt, vant som Vilhelmine er til Landet fra Barndommen.
Dagens Ord