United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det gav et Stød i hende af Ubehag, da hun saa Forvalteren. Og Tyrk viste Tænder og knurrede. Goddag, Hans Henriksen, sagde Frøkenen venligt og standsede foran ham Hvordan lever De ? Hans rødmede. Han havde ikke set nogen af Familien Uldahl siden Joachims Død.
-Og slet ikke med Preben. Fruen, der blev endnu mere forvirret, sagde: -Ja, det har Du, og pludselig gav hun sig til at tale om Hoffet og Arveprinsessen, som hun sagde, hun havde besøgt igaar: -Hun holder sig tappert, Onkel Hvide. -Hm, sagde Hans Excellence: man behøver ikke at nedstamme fra tretten Konger for at blive gift med en Skørtejæger og holde Husholdningsbog for sin Portner.
Og han gav sig i sin høje Nød atter til at stryge, klappe, knuge og forsikre ... Hvornæst de gik i Seng. Og Morgenen derpaa, da han tog Afsked, svor han at ville tale alvorligt med sin Moder. Men naturligvis mødte han den stejleste Modstand.
Uvejret gennemsuste ham og tvang ham til at #ville#, det gav ham forøget Mulighedsværdi, han #svor# paa de største Ting, de højeste Maal, og han var rusket til intens Virksomhed længe derefter. Saaledes var han kommen til Vesterhavskysten denne Gang som ofte før. Stormen havde drevet ham fra Byen derover, for Stormvejr gik ham dybere til Hjærtet end nogen anden Naturytring.
Men han traadte helt ind, og Nøglen vred han om i Laasen efter sig. Hæ! lo hun haanlig og gav sig rolig til at trække Særken paa. Der blev en Pause. De saa paa hinanden som to Kattedyr; om det saa var Tænderne, saa saas de og Forvalterens store, røde Næver krummede sig. Saa gik han tæt hen til hende. Hun stod nu i Strømpefødder og Underskørt.
For at vinde Tid gav han sig nu til at sprøjte Vand op i Ansigtet paa Angiamineq, og denne veg uvilkaarligt nogle Skridt tilbage, saaledes at Uase kunde faa Fodfæste paa Land, og nu var det Angiamineq's Tur at blive kastet i Søen. Men ved den pludselige Bevægelse, Uase maatte gøre, styrtede Blodet ud af hans Underlivssaar, og al den Mad, han nylig havde spist, faldt ned paa Klippen med et Klask!
"Hvis det er forseglet med det rigtige Segl, vil jeg gøre, hvad du forlanger, ellers ikke." Jeg gav ham Brevet, og han vendte og drejede det og undersøgte det nøje. "Det er Ypperstepræstens Segl," sagde han til sidst, "og jeg er tilfreds; men jeg kan ikke vende om lige straks, da det er min Pligt at blive her, til det bliver mørkt." "Det véd jeg meget godt," svarede jeg.
Mikkel havde god Vilje til at slaa sig løs som de andre, men han kunde ikke, fordi han saa, at Otte Iversen fremdeles var mørk og forstemt. Mikkel vidste endelig ogsaa, at Herrerne kun gav sig af med ham, fordi han morede dem.
"Hys, William," sagde Nina. "Du véd jo, Fa'r er oppe." Og naar han sagte vilde liste hen over Gulvet, faldt han over Kulkassen ved Skorstenen. Af Forskrækkelse gav han sig til at patte paa alle fem Fingre. "Saa skulde da al Landsens ... dit Klodsfæ," skændte Pigen. Naar Børnene gik ind gennem Spisestuen, saá de Faderen sidde ved Bordet med et Haandklæde om Hovedet.
Og de gjorde en Kalv i de Dage og bragte Offer til Gudebilledet og frydede sig ved deres Hænders Gerninger. Men Gud vendte sig fra dem og gav dem hen til at tjene Himmelens Hær, som der er skrevet i Profeternes Bog: "Have I vel, Israels Hus! bragt mig Slagtofre og andre Ofre i fyrretyve År i Ørkenen?
Dagens Ord