United States or Somalia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kaninen forsøgte et sidste Argument: Jeg tror ikke, at din Mama vil synes om, at vi gaar ud fra den aabne Strand, Baby! Jo o, Mama er i godt Humør i Dag! sagde Karen og laasede Døren, hvilket lod sig gøre ved Hjælp af et stort, gammelt Søm, der sattes ned i en Øsken. Og saa begav de unge Damer sig af Sted ad Spadserestien ned mod Fjorden.
-Godaften, Adam, sagde Hans Excellence og gik mod Grev Adam med en Haandslag: -Og Tak, at Du kom. -Hvordan gaar det med Gigten? -Den er da ikke værre end at jeg kan rejse, sagde Grev Eck, der bøjede den lille og sirlige Figur for Hendes Naade. -Jeg er altid bedrøvet, naar Eck rejser, sagde Gehejmeraadinden med sin Bas. -Tak, Augusta. -Vi er i Forvejen saa faa Mennesker her i Landet, sagde hun.
Den Race Mennesker er ganske vist nu forsvunden, kun nogle enkelte Exemplarer af den gaar i vor nøgterne Milliontid om som Spøgelser, hvem en driftig Impressario godt en skjønne Dag kunde falde paa at vise frem for Penge i Folies-Bergère. Men deres Betragtning af Kaféen var altfor ægte parisisk, passede altfor godt for specifik franske Nationaltilbøjeligheder, til at den kunde forsvinde med dem.
Han sagde til sig selv, det maaske var det bedste, saa vilde han gaa til en anden. Til Instruktøren var det rimeligste, han vidste tilfældig, han var hjemme paa denne Tid. Der var noget ilsomt ved hans Gang og hele Væsen, næsten ligesom naar man gaar til Tandlægen og skynder sig, naar man én Gang har bestemt Sig. "Tredje Sal," sagde Portneren.
-Ja ja, nikkede Lange bekymret. Naa man gaar og sér Tingene og lærer s'gu en Del, sagde han med et opmuntrende Nik hen til Arnoldsen, der gik ved Siden af ham, stille og blegnæbet. -Og hvordan gaar det med Deres Haandværkssvende, Arnoldsen? spurgte Herluf. -Godt, sagde Arnoldsen kort.
I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det var vel det , I vilde ha' at vide? ... Men I giver ikke Jeres Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! Hører I? Ja ...! sagde Anna forskrækket.
Sig det til Far! sagde Præstekonen og hævede sig ilsomt fra Sofaen. Hun saa ud, Fru Mascani, som var hun lavet af en blød, hvid Dejg tilsat med rigeligt Gærstof. I Dagens Anledning var hun iført en storternet, nystrøgen Sirtses Kjole og lignede, idet hun rejste sig, en af disse omfangsrige, lidt undersætsige Ballondamer, der gaar til Vejrs ved Markeder og Dyrskuer.
Skoven er min, jeg er Barn af den, ejer dens svulmende Lykke ved Livet. Der staar nogle Mænd nede ved Mosen omkring en af Gravene inde ved Land. Et Par af dem har lange Rafter i Hænderne. Jeg gaar ned imod dem. Hvor var'et saa, a' du sme'et ud? En Mand det er Sognefogden staar inde ved Bredden ved Siden af en Kvinde. Saa sig de' kuns. De skat'te komme te o skade dæ.
De banker uophørligt for aa for Folk, som ikke er Ægtemænd." "Det er altsaa Resultatet af Deres Iagttagelser? De har sandsynligvis Ret; og jeg er en Daare." "I Gaar ved Lunch var der nogen, der sagde, at der var en smuk Dame i Paris, hvis Hjerte bankede for Dem," sagde jeg og saá igen paa ham.
Vi har slet ikke Tid til at tælle dem, vi dukker os forsigtigt ind under Skovgærdets Grene i Styrt falder Vandet over os og slaar ind paa Skovstien. Her er blødt og stille. Luften er saa frisk at aande. Højt gaar Stormen over vore Hoveder. Grenene hænger tunge, glinsende i Skumringen. I Krattet hopper Fuglene til Ro. Snegl efter Snegl lister frem fra Græsset. Jeg gaar mod Træet.
Dagens Ord