United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !
Gang paa Gang rejste Madam Bolling sig og gik medlos rundt, i sin Krog. -Vil du ikke gaa derned? sagde hun. -Hvad skal jeg der, Moer? sagde Tine med samme tonlose Stemme. Og de sad, i deres Krog, igen. Saadan var Dagen gaaet som vogtede de et Lig. Nu var det snart henimod Aften. Tine gik ud. I Gyden, paa Pladsen, i Gaardene, paa Marken, var der intet Liv.
Her havde han gaaet og hørt Aandepustet fra sine egne haarede Næsebor. Kongens Ansigt skiftede Udtryk hele Tiden, mens han laa der i Alkoven og saa frem mod Lysene uden at kunne blive søvnig. Der for Skygger over hans Bryn. Saa laa han igen sagtmodig.
Om Hushjørnerne buldrede Vinden og ind over Markerne Lysstrime ved Lysstrime. Langt ude kun nogle sittrende Pletter. Træerne knager om mig og med et Brag vælter en Gran over Ende et Sted inde i Skoven. Det slaar haardt i Jorden, hvor den falder. Saa længe har jeg gaaet, at mine Øjne har vænnet sig til Mørket. Ganske tydeligt skelner jeg enkelte Stammer omkring mig.
Og, idet han bevægede Læberne til en Klage, der ikke fik Lyd, lagde han med Et sit Hoved ind mod Bergs Bryst og ind til den unge, halvfremmede Man græd den gamle hjælpeløst over sit plyndrede Hus, over sit agtede Navn og over sin Søn. -Hr. Adolf Hr. Adolf, stammede Berg kun og vidste ikke et Ord til Trøst. Den Gamle var gaaet og havde aabnet Dagligstuedøren igen.
Kom, hun begyndte at gaa, han kommer nok efter os, naar han er blevet ked af at trave ene rundt i Mørket. Han kom ikke. Flere Timer ventede de. Nogle af dem mente nok at have hørt et Skrig, andre kunde intet huske. Saa snart det blev lyst, blev der søgt. Lange Stiger blev lagt ud over de ufarbare Steder. Ingen Fodspor viste, hvor han var gaaet.
To andre Redningsbaade holdt der: den fra Batterivejen ved Nordstranden, som Borgmesteren havde skaffet frivillig Besætning til, og en fra Gammel Skagen, som ogsaa Borgmesteren havde rekvireret tilstede for det Tilfælde at enten vi skulde være gaaet væk eller kommen afkræftede i Land med uforrettet Sag.
Og de ikke alene arbejdede sammen nu som forhen; men de vedblev ogsaa at studere sammen. De havde i Drengeaarene kun gaaet i Landsbyskole, og havde derfor, lige siden de blev voksne, ihærdigt stræbt efter at indhente det forsømte. Og de sad nu hver Aften efter Nadvertid inde under Hængelampen paa Kontoret og læste og skrev og regnede og retledede hinanden og hjalp hinanden.
Ja, I Mandfolk lever da! lød det med et Suk fra Fru Mona. Tante Line mente i Telefonen, at Du var redet til Kragholm? spurgte Hofjægermesteren. Nilses Øjne fyldtes paa ny af Vrede: Det var jeg ogsaa ... Jeg vilde over og forbyde Karen at sælge Gaarden til den Bondetamp, Jeppe Henriksen. Jamen den Handel er jo gaaet i Orden, Onkel! Det véd jeg nok!
Denne Stav var Skyld i et ulægeligt Brud mellem Nils og Onkelen. Den var nemlig et Familiestykke, der var gaaet i Arv i lige Linie fra Tipoldefader Uldahl, den store ostindiske Købmand, som havde hjembragt den fra en Rejse. Men saa havde Etatsraaden engang tabt den i et Parti Billard til Joachim.
Da han nu en Gang var kommen i en Slags snakkesalig Angerfuldhed plaprede han ud med meget mer, end jeg havde anet. Det viste sig, at hans Troløsheder gik tilbage til de første Aar, ja, indtil den Periode, da han allermest Nei, jeg kan ikke skrive derom. Hvor jeg hader ham. 30te April. Da mit Barn døde, sørgede jeg meget, men der var ikke gaaet et Aar, før jeg betragtede det som en Lykke.
Dagens Ord