United States or France ? Vote for the TOP Country of the Week !
Krigen brød ud. I de strenge Tider, som kom, mødtes Ellen og Præsten igen: de saa det begge altsammen som en Straffedom, som Herrens Vrede over den ugudelige Slægt. Pastor Assens holdt Møder i Omegnen, og Ellen fulgte ham for at indsamle Penge og alskens Ting. Der var Saarede og Elendige nok og Brug for alles Hjælp.
-Jeg ved ikke, hvad det er jeg har aldrig prøvet det ... -Men én Gang maa da det komme, sagde hun. Forsøg det der er unge Piger nok. Hun bragte ham sammen med de unge Piger i deres Kreds, hun arrangerede smaa Fester, hvor de unge kunde mødes. Og naar saa paa Ballerne Carl svang sig lystigt, fulgte hendes Blik, som hun sad blandt de ældre, febrilsk hans Vei, og hun led alle Skinsygens Kvaler.
Og han gjorde så. Og han siger til ham: "Kast din Kappe om dig, og følg mig!" Og han gik ud og fulgte ham, og han vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men mente, at han så et Syn.
-Aa, aa, ror mig ikke, be'er jeg ror mig ikke, be'er jeg, be'er jeg.... Laegens Arme var blodige indtil Albuen. Tine stod rolig hos kun bleg var hun og hjalp. -De taaler at se Blod, sagde Laegen, der gik til den naeste. -Ja, svarte Tine blot og fulgte. Det var en Sergeant, de kom til. Hans Ansigt var graablegt og han rallede. -Daek ham til, sagde Laegen og gik forbi.
Og han stod kun et Ojeblik stirrende paa hende, forvildet med hendes Haand krampagtig i sin, for han lob igen, ud gennem Gaarden med flagrende Kappe han havde blot maattet se et Menneske og sige det , for han skulde derud. Tine fulgte uvilkaarligt efter ham, ud paa Trappen og over Gaarden. Men saa vendte hun og gik gennem Leddet. Fra Markbakken kunde man se Regimenterne, naar de kom hjem.
Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som Vagt: Sover Du, Sofie? Ja ... lød det gnavent. Det bliver det dejligste Vejr! Hvad er Klokken? Otte! Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen.
»Ja det haaber jeg ogsaa«, sagde Præsten, »og saa kan De fortælle os Nyt derinde fra Kjøbenhavn. Maaskee har De alt idag noget Interessant at meddele mig.« Jeg svarede, at det desværre ikke var Tilfældet, men naar Præsten vilde henvende sig til Frederik, kunde han maaskee faae sit Ønske opfyldt, da denne fulgte mere med Tidens Begivenheder end jeg.
"Ikke noget at takke for. Den ligner en Mødding. Men De skal faa Lov alligevel. Naar det saa er bestilt, kan De gaa hjem og kysse i Maaneskin." Med et Sæt var hun paa Benene og entrede op ad Stensætningen. Han fulgte efter. Og sammen gik de ind ad Havelaagen. Haven var ret stor og gik lige ud til Søen. Men den var yderlig forsømt.
Tilhøire afløstes Grusgangen snart af en beskeden Fodsti, der tabte sig inde mellem Granstammerne; jeg fulgte den tilvenstre for at gjøre mig bekjendt med Anlægget. Neppe var jeg gaaet en Snes Skridt, før jeg stod foran en net lille Grotte eller snarere Klippenische.
»Well,« sagde jeg. »Naar galt endelig skal være, saa skal jeg nok bestille Hotel.« Og da vi havde fortøjet, og det blev henad Midnat, inden Afskedsbægeret var drukket, saa fulgte jeg Parret over paa Hotellet og fik et Værelse til »Kaptajnen og hans Kone«. Vi skulde jo redde Polituren. »Og nu til Køjs med dig, din Mær,« ja #det# sagde jeg til hende, da vi blev ene, »og saa behager du at lette dig, naar jeg kommer i Morgen tidlig Klokken fem og purrer.
Dagens Ord