United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd. Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren," Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren; og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser; thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed.
Dog det var nu alligevel ikke lutter Fryd og leende Glæde for Baron Helmuth, dette at være forlovet med «Vilde». Der var saa Satans meget, han skulde gøre, og endnu meget mere, han skulde undlade!
Hans havde grædt og hylet ude af sig selv af Henrykkelse over endelig at holde hende i sine Arme. Han havde trykket hende saadan ind til sig og i sin Glæde maset saaledes med hende, at hun var bleven ganske ør og bange, men alligevel i den højeste Fryd og Vaande raabt: Mere! Mere ...!
Selv om jeg virkelig var saa slet, som jeg formoder, at jeg ser ud, kunde jeg aldrig ønske mig nogen anden. Han tilbeder mig og lader mig kommandere sig omkring, og saa kommanderer han mig omkring, og det faar mig til at bæve af Fryd! Og hvis nogen blot ser mig paa Gaden, hvad de naturligvis altid gør saa udsender han blaa Lyn imod dem, og jeg føler aa! jeg føler hele Tiden!
Men var Olga først sat i Bevægelse, syntes hun ikke at kunne standse, førend hendes eget Maskineri var løbet tørt. Og desuden morede hun sig fortræffeligt: hendes Øjne lyste af megen Fryd, og hun lo om Kap med Tilskuerne langs Væggene. Saa standsede Musiken. Og Konen slap sit Bytte. Først sank den arme Ridder som en Klud sammen ved sin Dames Fødder.
Moderen var allerede ude i Køkkenet. Hun maatte se det. Degnens Køkken var hendes Fryd og hendes Forbavselse. Saa mange Kobberkar og saa de kunde skinne Pander og Gryder og Potter op langs Væggene. Kaffekanden havde Mave og var altid paa. -Den kommer aldrig af Tørvene, sagde Moderen. -Aa nej, sagde Madammen, her kommer jo saa mange Gud ske Lov ... man er da kendt. Hele Egnen kom i Skolen.
Men var der virkelig et lille sort Kreatur og hun havde fanget det med sine skønne Negle, saa saá hun gerne paa det længe og sagde: -Lad det springe videre. ... Degnen satte sig hen i sin store Stol ved Vinduet. Mutter sad ligeover for ham, mens det begyndte at skumre. -Syng lidt, sagde den Gamle. Det var hans Fryd, naar "Fruen" sang. -Syng den om Kærligheden, sagde Tine.
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til. Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket.
Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den. Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Hans Hjerte bankede af Fryd ved Tanken om, at han endnu havde hele to Dage at være sammen med sin Kusine. Han var bleven ung paa ny! Aladdins Ord efter sit første Møde med Gulnare: Saadan har jeg aldrig været før! kunde han have gjort til sine om han havde turdet. Han var forelsket! Profeten, Lysbringeren, Foregangsmanden var forelsket, saaledes som et Mandfolk skal være det.
Dagens Ord