United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tak ... sagde han; og uden i sin Tilintetgørelsestilstand at føle den mindste Forundring over, at Fruen havde hans Tørklæde, gav han sig øjeblikkelig til at snyde Næse og tørre Øjne.
-Vist ud, sagde han lakonisk og saa' uvilkaarligt op og ned ad den kønne imiterede Egetræsdør med »Gerster-Professor« paa Pladen før han gik ned ad Trappen. Professoren gik ind igen, bleg og dirrende: -Gerster, sagde Fruen blot. -Nu tør man vel rense sit Hus, sagde han med sin høje Stemme. Ellers er det dig maaske ikke nok, at vi har udleveret dem vor Søn?
-Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der strax begyndte at klynke: -Saa er 'et vist slemt med Degnen. For det maa man si' om Tine, at hun haenger ellers trofast nok ved dette Hus. -Ja, sagde Berg. -Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra den forste Dag, sagde Sofie. -Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert eneste Ja.
De plejede ellers at skiftes til at overvære Gudstjenesten. Den ene fulgte med Præsten over i Kirken, medens den anden blev hjemme for at have Overopsynet med Middagsmaden. Men i Dag var de der begge. Mascani havde ønsket det. Ved Frokosten havde han sagt til sin Kone: Du følger med os andre i Dag, Johanne! Jamen, havde Fruen forsøgt Maden, Adolf .... Men Adolf havde rynket Brynene: Du gaar med!
Hun fik først Brev derom igaar, sagde jeg. Cousinen ønskede saa meget, at hun skulde komme strax hun var ikke rask Humeursyge troer jeg. Ja, saa kan jeg tænke, hun maatte afsted, sagde Fruen; Minna er altid saa mageløs, naar Nogen feiler Noget. Det er rigtignok Skade, at det skulde være netop nu, klagede Hertz.
En høj, intelligent udseende Mand, som enhver var tjent med at faa til Svigerfader. »Jeg prædiker altid, Hr. Carr, paa en enkelt Undtagelse nær hver Søndag Formiddag hele Aaret rundt,« begyndte han myndigt. »Jeg lægger naturligvis meget Arbejde i mine Prædikener, saa Aftnerne vil jeg gerne helt have fri.« Kapellanen bukkede. Nu kom Fruen ind. »Hubert!
Der, der , sagde Tine og gav hende de nye AEg paa et Fad. Berg laeste ved Taellelyset et Brev op fra Fruen. Underneden havde Herluf skrevet med paaholden Pen mellem to Streger et "Hils Tine" med store Bogstaver. De talte om Fru Berg laenge, med halvdaempede Stemmer. De talte jo naesten altid om hende. -Men hun trives ikke derovre, sagde Berg. -Nej, hun faar ikke Sol nok, sagde Tine.
Fru Canth raabte ham regelmæssigt ud et Par Gange i Timen og han blev saa funden bagved Fruen, som havde han været gemt i en Kjolefold hvorpaa Fru Canth sagde: -Naa, Manse, og nikkede til Afmønstring. Man hørte Korstemmerne ned oppefra. -Bevares. Fru Canth stod op: Tak. Hun rakte i stiv Arm Sodavandsglasset hen til Sundt: Djø, Børn.
Greven er taget til Fange ... jeg saa det ... nede i Alléen.« »Hvad siger De ?« Fruen var ved at synke i Knæ, Tjeneren maatte gribe om hende. »Er det sandt, Louis? Forklar Dem?« Selv hulkende forklarede den gamle Tjener, hvad han havde set: Allerede nu var Soldaterne borte og havde ført Herren med. Grevinden tog sig sammen og lod Tjeneren gaa.
Moderen rejste sig og de gik over i Loen; Lars og Daglejeren tog til Huen og tærskede videre, og Moderen satte sig paa en Bjælkekant med Fødderne højt op under sig og saa' til. Herluf krøb ogsaa op han dukkede altid frem bag Moderens Skørter og Søren tog Sæd op i den hule Haand og viste Fruen, hvor den skæppede.
Dagens Ord