United States or Gambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Degnekonen løftede taknemmelig sine foldede Hænder frem mod Fruen: Sikken en Lykke for Jens, sagde hun sikken en Lykke for Jens! Og saa gik de. Men næppe havde Døren lukket sig efter dem, førend de to Unge igen begyndte paa deres Leg.
Ja, jeg ser den, ja; de Børn, de Børn; men det er jo Børn ! ... Det var en yndig Præken i Dag; synes De ikke, Hr. Uldahl? Udmærket! Jeg kommer til at sætte mere og mere Pris paa Provst Lindemann. Ja, han er en dejlig Mand, dejlig ! ... Tak, ja nu er jeg jo allerede hjemme. Og Tak for Led sa gelsen. Nej, jeg følger da virkelig Fruen op ad Trapperne! Den gamle Dame lo fornøjet: Gør De?
-Ja, jeg har det ogsaa godt. Hun nikkede uden at aabne Øjnene og laa stille igen, i Solen. -Imorgen vil jeg op igen, sagde hun. -Det kan jo Fruen.... Katinka vendte sig om mod Vinduet: Det er som om det var Sommer, sagde hun. -Hvis jeg maatte komme ud imorgen.... Hun blev ved at tale om det: Om hun kunde komme ud. Ned i Lysthuset til Hylden.
Men Fruen, der i Tide opdagede det, fortsatte: Og saa tror jeg ogsaa, Isidor, at det meget kommer af, at jeg hører til den frygtelige Familie ... Mener Du din Mands? Nej! sagde hun hidsig jeg mener Uldahlerne , naturligvis! Det er da en fornem og anset Familie ... mente Isidor. Ja, jeg skal love for det med den Nils! Vilde Thora maaske hellere være født Sørensen? Nej, saagu da om jeg vilde!
Fruen vente sig hurtigt, da hun hørte sit Navn blive nævnt. Det var Greven selv. Han tyssede paa hende. »Luk mig ind i en Fart! Ingen har set mig « Den gamle Greve kom ind. Hans Haar og Skæg var vildt og uordentligt, som det er, hos den, der i Maaneder har holdt sig skjult som en Fredløs. ».... Hvad siger Du? Har Du slet ikke set Fjenden?« Grevinden smilte og græd paa samme Tid.
Men Professorinden kom i den sidste Tid saa svært videre end til »Skammekrogen«, hvor hun ogsaa efter Frokost naar Erhard var gaaet, blev siddende med saa meget Arbejde. Linned og Dækketøj, hun saa efter og sorterede og talte. Husjomfruen vidste slet ikke, hvad der gik af Fruen, saa travlt hun nu havde for bare evig at kunne sidde med noget mellem Hænderne.
Fru Brandt havde utvivlsomt set det, men hun sagde kun og rejste sig: -Hvis Fruen nu vil nyde noget. Og de gik ind i Spisestuen. Fru Reck troede aldrig, hun havde set saa megen Mad, og hun blev ved at spise og spise, ligesom hun ikke turde andet, mens Fru Brandt bød og bød, uden selv at spise som barrikaderet bag al sin egen Mad.
Lars Kusk var optaget, svarede han altsaa Fruen og havde andet at gøre end at ride Lystture! Saa henvendte Fru Line sig til Fodermester Voldby, der øjeblikkelig, fornemmeligst for at »krepere« Larsen, sendte Elev Jakobsen af Sted paa den ene af Kørehestene. Den anden benyttede Nils selv ... Angaaende Affæren i Frøken Sofies Hus blev der ikke oftere nævnet et Ord mellem Fruen og Eleven.
"Nu er man Dame til Fingerspidserne forstaar De." "Skal vi sige til Taaspidserne?" "De er vist en væmmelig En." "Maaske. Tillader Fruen, at jeg forestiller mig for Dem?" "Ja. Fru Ellis Birger det er mit Navn." "Tak, det ved jeg. Herude kender man jo hinanden. Mit Navn er Preben Flyge." "Det er Dem, der boer der ovre i det lille Hus?" "Ja." "Keder De Dem ikke morderlig her ude?" "Jo Gudskelov.
"Fru Birger er her for at spørge, om vi ikke kunde have Lyst til at se Atletkampen imorgen. Hendes Mand har Billetter." Anna havde hentet Flyge ind fra Haven. Fru Ellis sad i Sofaen, smilende elskeligt og jomfrueligt. "Tak jeg ved ikke det er elskværdigt af Fruen." Flyges Tone var koldt høflig. "Hvad mener Du, Anna? Har Du Lyst?" "Jeg vil, hvis Du vil."
Dagens Ord