United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Liget begyndte pludselig at tage Fart ud over det glatte Hø. Og idet det faldt tungt ned i Favnen paa Drengen, der ikke kunde magte det, trængte der sig en Lyd af indeklemt Luft frem af dets Hals: Bæ uv! ræbede det lige ind i Ansigtet paa ham.
Saa opdagede han, at han var gaaet vild, gik endnu nogle Skridt fremad, han vidste ikke mere hvor, snublede over en Sten, styrtede næsegrus til Jorden og blev liggende. Vandet, der pilløb ham ned over Nakken, fik ham atter til Bevidsthed, han kom i Tanker om, at han skulde hente Hjælp, opdagede, at han laa i Elven, og begyndte at krybe frem paa Hænder og Fødder over de glatte Sten i Elvens Bund.
»Ja det har vi ikke lært Dem endnu: det er =grand tourné=«, sagde jeg. »Seer De, naar En har de sorte Esser, saa kan han lægge dem frem og spille =grand tourné=, hvilket er ganske som =tourné=, kun at Vindingen er noget større. Men om De kan, handler De bedre i at spille Solo, thi =grand tourné= er et farligt Spil.«
Han opgav mig Navnet paa en Pige, som han havde lært at kende i en Have, der hedder Vauxhall, og jeg for min Del fortalte ham om lille Coralie ved Operaen. Han tog en Haarlok frem fra Brystet, og jeg et Strømpebaand.
Men Thomas havde travlt med sine Snører; han havde ogsaa faaet den anden Snøre ind og saa nu, at Silden paa den store Krog var urørt. Saa vendte og drejede han den fangede Torsk. "Se her," sagde han og holdt Torsken frem mod Elias. "Her har den haft fat i Torsken, Bæstet." Elias undersøgte Biddet. "Det har været en stor Tamp, den."
Hun sad og saá frem imod det forreste Køretøj med Julius' lige Ryg paa Bukken. -Saa, sagde hun, nu er vi i 'et. Da de var komne op i Lejligheden, gik de om i Værelserne, mens Søstrene forklarede og viste.
De sad eller stod alle paa Havetrappen nu og saá gennem Regnen ud mod de lydløse Lyn. -Her, sagde Frøken Adlerberg og tvang Frøken Rosenfeld ned paa en Plaid. De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev mørkere, fortællende om Uvejr og Lynnedslag. -Ja, sagde Forvalteren med sin træge Stemme: da Aggersøgaard brændte.
Da jeg sad og spiste den raadne Fisk, der var lagt ned paa et uappetitligt Gulv, hvor der blandt andet henstod Urinspande, blev et lille Barn holdt frem over Gulvet; jeg maatte tage min Mad til mig, for at det ikke skulde stænke derpaa; samtidig skulde jeg underholde mig med min livlige Værtinde, og det forekom mig et Øjeblik, maaske fordi jeg var træt, at ens Arbejde mellem primitive Folk ikke altid er idel Behagelighed.
-Ja-a, svarte en Anden langt. -Men saa givtig som paa Lolland er hun li'godt ikke, lagde en Tredje til. -N-ej, saa givtig som paa Lolland er hun ikke, gentog de andre langsomt; og tause stod de alle lidt, seende frem over den gronne Saed, stottede til deres Gevaerer. -Farvel, Moer, raabte Tine, der skulde bort igen, ind fra Trappen. -Farvel og hils ham, svarte Madam Bolling, som lob ud i Doren.
Hidsige og med skinnende Øjne spillede Giovanni og Araberen til langt ud paa Natten, under den nedskruede Gas i Krogen. Kelneren snorkede med Overkroppen frem over Disken. Kvinden spillede ingen stor Rolle for Giovanni. Han kunde nok fare over en Kvinde med ubændig Rasen. Men næste Dag vilde han ikke have kendt hende igen, og der gik lang Tid, inden han søgte til en anden.
Dagens Ord