United States or Afghanistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og naar der saa skulde drikkes Te, sagde Forvalteren Godnat og gik. Se, der var de to Maaltider klaret.
Fru Brandt kommanderede, bag sit sorte Slør. -Jeg kommer straks, sagde Schrøder og løb over mod Hovedbygningen. Der var mange Sække og Krukker, der skulde staa lige, og Fru Brandt blev ved at kommandere, bag sit Slør. Forvalteren kom til, og de hjalp alle til, mens ingen talte uden Fru Brandt, og Ida kom op i Vognen og saa Fruen. Schrøder kom løbende tilbage.
Da Frøkenen saa' ham, gjorde hun brat omkring og gik over mod Asylet: Jeg gaar over til de Gamle ... Fru Uldahl vinkede af Forvalteren: Er Husbond hjemme, Larsen? Nej, Godsejeren red til Kragholm straks i Morges tidlig begrundet paa en Telefonmeddelelse, han fik. Fru Line tøvede: Skulde hun fortælle om Dødsfaldet eller ikke?
Dagen igennem var han i Marken eller rundt i Ladebygningerne med Forvalteren, tilsaa Folkene og arrangerede og kommanderede for at faa alt i Stand til, at Arbejdsstyrken kunde tage fat med Præcision, naar Tidens Fylde var inde.
Hans tykke Ansigt var gustenblegt, og hans Øjne var matte og udtryksløse som overtrukne med en Hinde. Han vilde tale, hans Mund bevægede sig; men der kom ikke en Lyd over hans Læber. Er Baronen syg? spurgte Forvalteren forskrækket og traadte nærmere. Helmuth stødte med en Kraftanstrengelse Stolen tilbage og rejste sig.
De andre blev staaende paa Trappetrinnet og saá efter dem; nu var Vognen væk. Uden at sige noget gik de ind, og Schrøder tog Lyset, der stod og flakkede i Gangvinduet, og holdt det op i Døren, ind mod de nøgne og øde Stuer. Saa tændte Forvalteren en Lygte, og Schrøder slukkede Lyset mellem sine to Fingre. -Det er ligegodt smerteligen, sagde Forvalteren. De traadte ud og laasede Gangdøren.
Og det var med den største Vanskelighed, at Forvalteren kunde faa samlet Mandskab nok til at trække af med Sprøjten og Vandvognen; saa forhippet havde man været paa at komme betids ned til Straahytten og faa hørt sin Part af Skrigene. Og dog kom de fleste for silde.
Jo, baade Forvalteren og Tjeneren har vaaren ved Døren; men han svarer dem ikke. Og saa var 'et, at Forvalteren skikkede mig af Sted. Og Pigebarnet, Karen? Hun græder jo, Pejsen, aa er helt fra det. Og Mamsellen er vel bleven syg? Frøkenen er syg, ja. Men hun sidder dog oppe ved Karen. Naa dog! ... Og hvor har man lagt ... lagt ... de døde? Hendes Naade og Greven ligger oppe i Riddersalen.
Saa hader hun Dig vel? spurgte Hans. Ja, med Damp, sgu! ... Og jeg har ogsaa stoppet hende i alle de Rapserier, hun var vant til her fra den forrige Selvmorders Tid ... At nogen kan blive saa tosset efter et Fruentimmer, det har jeg aldrig kunnet forstaa! vedblev Forvalteren Herregud, man kan jo gaa hen med 'et til et andet! ... Gud véd for Resten, hvad de to Kumpaner tilsammen har kostet Godsejeren!
Men hver Gang Forvalteren senere følte sig brøstholden af Damen, bemægtigede han sig Gaven og skjulte den paa de utroligste Steder, indtil den en skønne Dag, naar Parret atter var blevet forligt, paa ny dukkede op i hendes Værelse. Denne Manøvre gentog sig Gang paa Gang til Gaardens udelte Fornøjelse.
Dagens Ord