United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Aldeles forsvunden, forstaar I. Jeg styrtede hen til Stedet og stirrede ned i det sorte Dyb. Havde han kastet sig derned? Jeg var ved at slaa mig til Taals med denne Forklaring, da en svag, snart stigende, snart aftagende Lyd naaede mit Øre fra Mørket neden under mig. Det var hans Aandedræt, og det viste mig hvor han var.
Men det Skib, "Waldeck", hvormed de foretog Rejsen som betalende Passagerer, var en mørk Nat sidst i December blevet paasejlet af en stor Damper. Negrene havde sovet, da Sammenstødet fandt Sted, og da de kom op paa Dækket, var hele Besætningen forsvunden, de var ene ombord paa et Vrag, og tolvhundrede Sømil fra det nærmeste Land.
Den skal føre Dig hen til et stort Hus, foran hvilket der staaer to Træer, inde i hint Hus boer en gammel Mand med et langt hvidt Skjæg; han skal forkynde Dig om Christus, og da skal Du komme til at troe paa ham, thi Guds Visdom er større end din Daarskab.« Thjodolf var bleven mere blød i Hu end sædvanlig ved Ynglingens Fortælling; men da han atter kom op paa Dækket, saae han, hvorledes Solen gik ildrød ned bag de kulsorte Skyer: det var Odins Øie, der mørkt og truende saae paa ham. »Det er dog idel Kjærlingesnak Altsammen«, meente da Thjodolf, »og jeg er en Daare, at jeg laaner Øre dertil.« Han befalede sine Mænd at gaae ned og hente Ynglingen op for at offre ham til Odins Øie, men hans Mænd kom tilbage og sagde ham, at Ynglingen var forsvunden.
Maa jeg spørge ... hvor tør De ... putte mig ind i denne modbydelige Kasse sammen med saadan en ... en Abekat.« Majendie rømmede sig advarende. Parker forsøgte at rejse sig, men Greven tvang ham tilbage. »Sid nu roligt et Øjeblik, lille Ven!« Majendie skelede til Parker: »Min Kone er myrdet, at De ved det!« »Myrdet?« Parker stirrede. »Myrdet? Hun er vel bare forsvunden?
Ja, hvis jeg havde mødt Manden paa Gaden den næste Dag, er jeg vis paa, at jeg vilde have kendt ham straks. Et underligt, orangefarvet Lys omgav ham næsten helt, og i mindre end et Minut var han igen forsvunden i Skyen; denne trak sig tilbage til Krogen, blev mindre og mindre og forsvandt tilsidst helt.
Men han var bleven ligbleg, og han kunde mærke, hvordan hans Ben rystede under ham. Først da den sidste Arbejder var forsvunden og han og Bøg var ganske alene i Salen, gik han ned af Talerstolen. Uden at sige et Ord til hinanden fik de to Venner udleveret deres Overtøj i Garderoben og gik. ... Da de kom ud paa Gaden, var det Regnvejr.
Jeg kunde se, at hun i næste Øjeblik vilde være bevidstløs. Jeg lagde hendes trætte Hoved paa Sofaen og fo'r som en rasende fra det ene Værelse til det andet paa Jagt efter en Karaffe. Det varede nogle Minutter, før jeg endelig fandt én, og jeg skyndte mig tilbage med den. Hvem beskriver min Forbavselse, da jeg fandt Værelset tomt og Damen forsvunden!
Dagens Ord