United States or Saint Helena, Ascension, and Tristan da Cunha ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men bag ved var der en Vrimmel af Snuder, der dukkede op og ned, Rygfinner, der gled fremover ved Siden af hinanden og forsvandt, og en skrattende, skrabende Lyd af Hvaler, der tørnede sammen og gned imod hinanden.
"Men, Frue, hvilken Grund har De dog til at kysse min Haand?" "Fordi det var den Haand, der slog ham paa hans løgnagtige Mund. Fordi det maa være den Haand, der vil hævne min Moder. Jeg er hans Steddatter. Han plagede min Moder til Døde. Jeg hader ham! Gud, nu kommer han!" Saa forsvandt hun lige saa hurtigt, som hun var kommen.
Hendes Legeme var som levende Ild, naar han søgte det. Hun slog sammen om ham som Flammer. Og han lod sig frydefuld fortære. Hvis jeg nu var bleven gift med din Far ...? sagde hun til ham engang midt under en saadan Ildsvaade. Og uden Tøven svarede han: Saa var jeg bleven din Elsker! Hvorpaa han atter forsvandt i Luerne.
Kyllingerne Abel forsvandt i Slør og fantastiske Slyngninger. Fru Linde havde Øjne i Nakken paa de store Offerdage. Hun "klædte" sig og Frøkenen for Offerdagene og Spædekalvene. Frøkenen gik aldrig i Kirke, naar der var "Tallerkenvals i Koret". De sang de gamle Julesalmer, og lidt efter lidt vandt de alle med, store og smaa. Det lød saa stærkt og glad op under Hvælvingerne.
Hvad han nu end var for en Slags Potentat eller Nabob, en exotisk Mærkværdighed var og blev han, der kom og saae og blev set paa med store Øjne og saa forsvandt igjen uden nogensinde at dukke klart frem af sin halvt eventyrlige Dunstkreds.
Da saa Maries Slør forsvandt bag Omdreiningen, vendte han sig, og mekanisk gik han tilbage til Taarnet. Paa Stentrappen blev han staaende, og han lænede sig et Øjeblik til Gelænderet. Hvor det dufter, han hørte hendes Ord igjen Hvor her er smukt. Og atter og atter sagde han de samme Ord.
Han er ... han er død, stammede Pigen og stak i Graad. Er han død? Ja ... han døde ... her for en Time ... siden. Hvor er Madam Henriksen? Hun bad mig ... se ... at faa Herrerne ... af Sted igen ... Nils blev sprutrød: Sig, at vi vil tale med hende! Jo ... Vi gaar ind paa Kontoret. Jo ... Pigen forsvandt skyndsomst.
Her blev der sagt, at vi skulde vente, og Dværgen forsvandt bag et Forhæng og talte med nogen indenfor. Da han kom tilbage igen, trak han Forhænget til Side og gav os Tegn til at træde ind. Vi kom ind i et Værelse, der ikke var saa lidt større, og hvori en Munk i den sædvanlige Dragt holdt Vagt.
Brillantsnoren lyste saa sært om hendes Hals i det meget Lys fra de næsten nedbrændte Kroner. Moderen og Hans Excellence sad inde i Hans Excellences Stue, hvor der var mørkt. -Er Du der, min Pige, sagde han. -Ja, Grandpapa. Skæret fra Gadens Lygter faldt ind i Stuen og flakkede hen over Væggene, hvor Billederne af Aarhundredets Mænd dukkede frem i et usikkert Lys og igen Forsvandt.
Derfor forekom det mig saa meget mere grusomt, naar han nu var uforskammet. Han blev bleg, og al Vreden forsvandt fra hans Ansigt, og han saá saa inderlig ulykkelig ud. "Aa! det maa De ikke sige!" sagde han med fortvivlet Stemme. "Jeg aa, det er det eneste, som De véd ikke er sandt." Hr.
Dagens Ord