United States or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !


Bliv Du gammel, Lydia, saa forstaar Du nok dit Rom. Hendes Naade fandt, at intet var saa skønt som Messen i Vatikanet. Ovre ved Vinduerne sagde Baron Rosenkrands, mens Marschalinden kom ind, til Jægermesteren, at der var vidunderligt i Neapel.

Hvad han havde følt, havde snarest været den vage Smerte, som vi fornemmer, naar vi efter en lang Bevidstløshed, i en svær Sygdom, vaagner til halv Klarhed, vort Legeme er tungt, vi aner Slaget, forstaar, at vi lider, men Smerten har saa at sige ikke taget Form i vor Bevidsthed.

Jeg forstaar det maaske neppe selv, men veed kun, at jeg ønsker, at De skal kjende det; det forekommer mig endog, som om Tilfældet har givet Dem en Slags Ret dertil, og som om jeg vilde forholde Dem den ved simpelthen at rive det i Stykker. Sende det bort, vil jeg dog ikke.

-Og han gaar ind paa Ens Idéer, sér du, sagde Berg. Han forstaar , sagde han. Men kan udrette noget med Adolf. Han rejste sig og gik hen over Gulvet: Og véd du, sagde han og slog ud med Haanden: her trængte til at udrettes noget. Her trænger forbandet til, at der blev handlet i dette land.

Man maa stride sig til den det er det eneste visse. Men det er netop den Strid, der er Livet. Og at leve det er Lykken." Han kunde se, hvordan hendes Øjne lyste imod ham. "Ja leve det," sagde hun, "leve det ... Men naar jeg nu er saa helt alene naar de Andre nu ikke gør andet end at holde mig tilbage ..." Hun rejste sig hæftigt op. "Jeg forstaar Dem saa godt, Frøken Anna," blev han ved.

Mølbom og rystede paa Hovedet, som om det var det forunderligste ved Sagen og Bortførelser vanligt anonceredes paa Gadetavlerne. Jeg forstaar det ikke, sagde han. -Der laa et Brev til Duncker, sagde Sundt, da han kom hjem, som sagde, hun var rejst og ... forklarede ham. Mølboms Ærme-Elastiker i Forvaring, foran Spejlet. -Og han? sagde Fru Mølbom.

Det vil sige, at i samme Øjeblik man nærmer sig den virkelige Løsning af et Problem, ophører Problemet at eksistere som saadant. Men selve Processen, der iøvrigt ytrer sig som Smærte, og hvis Udstrækning er ligegyldig, har jo sin Interesse og sin Værdi. Jeg ved ikke, om Kollega forstaar. Skal vi gaa ned? Jeg tror, jeg har en Kande dernede endnu.

Og jeg, der rent har glemt at ønske dig til Lykke, du forstaar nok i et saadant Øieblik men nu gjør jeg det af Hjertet for det kan jeg jo det er ikke et af de Tilfælde, hvor man siger det saadan tomt hen Minna ja, det kan man rigtignok kalde Lykke! Han trykkede min Haand som i en Skruestik.

Vi følger dem i al Ting ... Den Dag, da Køerne skal paa Græs, pynter Elisabeth Gaarden med Blomster, og alle Mand gaar vi med i Marken. Aa ja det er nu noget, du ikke forstaar men os gjør det en Glæde. Og Bøgerne faar man kjære det er saamænd mange Gange, som om jeg talte med dem.

Hver blød Bugtning i Bjergenes Linier, hver Tone i Farvespillet mellem Himmel og Hav, hvor Solen gaar ned, hver hemmelighedsfuld, rolig Slagskygge over Haveterrasserne, Alt har man Øje for nu, og Alt sætter En i Begejstring. Un bon diner følger efter, det forstaar sig af sig selv. Truiten vandes med ægte Yquem og den trufferede Poulet med Chambertin fra Femogtreds.