United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det kan slet ikke nytte at sige til ham, at Oplysning er noget Bras. Man maa nemlig selv have noget af den for at forstaa, at den ikke er noget værd." "Saa kan det da heller ikke nytte, at De siger det til mig." "Jo, det kan det godt. For en Dame har altid den Oplysning hun har Brug for." "Det forstaar jeg ikke. Men nu maa jeg hjem." "Skal De ind ad Alleen?" "Ja ..."

Og som om han fik en egen Veltalenhed ved Samværet med denne Mand, der fra dette Rum og Hus skabte saa store Ting, gav Berg sig ganske hen: Ja vi vil lære dem at forstaa , at tænke videre i, at føle i et andet, det beslægtede Sprog, i hvilken vi spiller vi rundt i Sverig og Norge og vore Gæster her ... Og Sprogene vil komme til at synes Dialekter overfor Følelsen af den store Enhed ... Det er Sagen for hver, der forstaar, hvad Sprogs Enhed betyder.

"For det første vil jeg spørge Dem, paa hvilket Grundlag De har fordømt mig som 'en djævelsk Skønhed? og hvorfor De antager, at jeg ikke vilde være Robert tro i et Aar?" "Jeg forstaar mig forholdsvis godt paa at bedømme Karakterer."

Hun læste søvnigt nogle Vers; naar hun blev rettet, sad hun og legede med sine Fingre. -Jeg ved ikke, om ma petite hører efter, sagde Mademoiselle. Ellen svarede ikke, blev bare ved at læse. Mademoiselle tog nervøse Tag til Haaret, sagde: -Nei De forstaar ikke Skønheden. Ellen pillede. Kan De det udenad.

-Kunsten, sagde Fru Simonin. Er der ti, som forstaar den? Damerne ser, jeg har gode Fingre, Herrerne gloer paa mine Arme det er gement. Kunsten haa haa jeg vil være rig. De kunde overfaldes af en hidsig Gerrighed, saa de kaldte Kelneren til og klagede over en Udgift paa et Par Skilling. De vilde ikke lade sig plyndre. De rejste ikke for deres Fornøjelse. De rejste ikke for at gøre Hotellerne rige.

De maa ikke tiltale mig, og jeg siger intet til Dem. Tavse gaar vi fremad. De forstaar?" "Jeg forstaar, Deres Majestæt!" "Efter en Tids Forløb vil vi faa Øje paa en Mand eller, sandsynligere, paa to Mænd under et bestemt Træ. Vi nærmer os dem. Giver jeg Dem et Tegn, maa De være rede til Forsvar. Giver jeg mig derimod i Samtale med disse Mænd, maa De vente og se, hvad der sker.

Oberstløjtnanten svarede med nogle Ord om det udmærkede Eksempel og vendte sig til Frøken Rosenfeld: -Ja, sagde han: De er naturligvis radikal ligesom min Kone. -Jeg véd ikke, hvad De forstaar ved Ordet, sagde Frøken Rosenfeld: men Kongen holder jeg forresten meget af, fordi jeg synes, han er en ridderlig Person.

"Hvad siger De, ... Maa jeg faa et ordentligt Svar og det straks." "Jeg ved ikke af, at der er nogen Bestemmelse om, at man ikke maa gaa, hvor og naar man vil," snærrede Kokken. "Naa, det er der ikke," svarede Dick Sand, "saa skal den komme nu. Jeg forbyder Dem nogensinde at vise Dem her. Forstaar De!"

Imorgen kommer maaske Kühne, saa kan I philosophere sammen, sagde Fru Hertz. Imorgen! sukkede han med en ganske eiendommelig Betoning. Fru Hertz vendte sig bort: Ja vist, vent til han kommer, han forstaar det jo bedre end vi. Noumenon, sagde den Gamle. Amen! mumlede Diakonissen og korsede sig. Hun troede, han havde paakaldt en Helgen eller maaske en af Propheterne.

-Det var Fader, svarede den ældste Dreng fra Krogen: -Mo'er syng den, vi ikke forstaar. Men Moderen lukkede Klaveret. Længe blev det ikke aabnet mer. Men da kunde de Tider komme, hvor Moderen læste. Bogskabets Dør stod ikke længer stille for de skiftende Bind, hun tog frem. Kusken kørte til Sønderborg, og Kusken bragte Bøger.