United States or Gabon ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Jeg vil op, vi maa bort, det er Tid! Tine famlede med ham, Klaederne fik han forkert paa. -Vi maa i Taarnet, vi maa i Taarnet, blev han ved, stakaandet: Alle i Taarnet. Han tog Tine om begge Haandled. -For det er Jorden, der braender , sagde han og begyndte selv at skaelve: Forstaar I, det er Jorden, der braender ... -Ja, Fa'er, ja!
Og Parasol havde hun. Og midt paa den lysegraa, uldne Kjole prangede den højrøde Brystsløjfe. Hun holder dig sgu da ellers net nok i Klæ'er! nikkede den gamle misundelig. Og den døvstumme gjorde en Bevægelse, der skulde sige: Ja, hun kunde jo bare prøve paa andet! Saa greb hun Tavlen og skrev: Du skal ikke komme ind til vos, naar du kommer til Jerslev. Næi, næi, sagde Maren det forstaar sig!
Pariserne ere paa Boulevarden Juleaften. Ved den Tid, da vore Gader begynder at blive tomme, fyldes deres. Festlighed inden fire Vægge forstaar de ikke; de fejrer deres Bryllupsdag i Boulogneskoven, de maa have Offentlighedens store Sceneri som Ramme om deres Glæde, de maa bære den ud i fri Luft, for at den skal kunne trække Vejret rigtig.
Det var jo ingen Lystrejse, forstaar du, men Kosten bjergede jeg dog heldigvis af Lasten, og min Hals frelste jeg ogsaa." "Men hvordan gik det saa videre?" spurgte Harris. "Ja, jeg spekulerede naturligvis kun paa at komme her til igen, og optage den gamle Haandtering, men i halvandet Aar ." Negoro standsede pludselig sin Beretning og greb Harris i Armen.
En Ting synes jeg imidlertid vilde være klogt, og det er, at De forlader mit Hus i Morgen tidlig." "Det vilde jeg selv foreslaa." "De forstaar naturligvis, hvad jeg siger, og hvorfor jeg siger det?" "Ja, fuldstændig." "Meget vel.
Tine sad lidt: -Ja, der er nu saa mange Slags Lykke, Gudskelov, sagde hun. Moderen sad en Stund, saa sagde hun: -Nej, Tine, jeg har sagt Dem det før, der er kun én, og den er maaske lykkeligst, som aldrig har kendt den. -Det forstaar jeg ikke, sagde Tine. -Jo, for den varer ikke.
Ellen Urne sad med Vilsac paa en Stenbænk ved Bassinet, og mens hun vædede Spidsen af sine Silkehandsker i dets Vand, sagde hun: -Vilsac ... hvad synes De egenlig om Livet? -Aa, jeg ved ikke om jeg skal rose det. Hr. de Vilsac dreiede Klaphatten mellem sine Ben. Det er bedst for dem, der forstaar at tage tiltakke. -Ja, sagde Ellen, om man var født til at tage tiltakke.
Saa stor en Anledning behøves nu dog ingenlunde altid for at faa en "grande séance" stillet paa Benene. Der udkræves dertil kun Sikkerhed for, at en af de yndede Tribuneaktører vil optræde. En meget almindelig Interpellation om et rent ubetydeligt Æmne kan være nok, saafremt den blot giver Lejlighed til oratorisk Duel mellem Kamphaner, som forstaar deres Kunst.
Han taug, og Ellen berørte Pandehaaret med Lommetørklædet. -Jeg tror, han hænger for meget her hjemme at han ... forstaar Du Greven lo lidt forlegent kort det er ikke naturligt i hans Alder ... -Ja, sagde Ellen, han er besynderlig. Og Greven kom nærmere: Han viser jo Dig større Fortrolighed jeg kender ham egenlig saa lidt ... Du véd maaske noget mere om hans Liv ...
"Ja tror Du ikke selv?" "Jeg véd saamæn ikke. Som saadan noget kan gøre Lykke." "Saadan noget. Tænk dog paa, det er en Begyndelse." Hoff saá hen paa William. "Jeg forstaar mig ikke mere paa Dig," sagde han. "Vil Du da ikke ha'e noget at leve for ..." "Jo, Hoff, hvis jeg havde noget." "Vis vas, dit Talent ..." "Men naar jeg nu ikke tror paa det." "Saa er det Dumheder." "Kan Du huske.
Dagens Ord