United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Penge? -Ja. -Jo o vi har Penge. -Naa. Og Charlot sov ind. Charlot spurgte i den sidste Tid ofte om det: om Pengene. Undertiden var Hr. Theodor Franz ikke med paa Rejsen. Han var taget iforvejen. Saa spillede Hr. de las Foresas Kort med Charlot i Kupéen. De spillede om Regnepenge. De forgyldte Mønter flød rundt om dem paa Sædet. Hr. de las Foresas fortalte livlige Historier.

Theodor Franz talte, var det rungende, som om han skulde overdøve et Erardsk Flygel. Folk, der hørte ham første Gang, fo'r altid sammen ligesom Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr. Theodor Franz vidste det, men han ansaa det for formaalstjenligt, at Folk fo'r sammen. -Altsaa hvad hedder han? Hr. de las Foresas fik sagt: -Carlo de las Foresas. -Hm og hvorfra? Hr.

Han saá lige paa Faderen. Slip mig, jeg ta'er det ikke med. Hr. Emmanuelo de las Foresas slap ham. Han havde sine svage Øjeblikke: Hr. Emmanuelo de las Foresas gav sig til at samle Stumperne op. Alle Folk vendte sig efter Charlot paa Gaderne. Han saá grinagtig ud i sin Bluse, med de lange dinglende Arme, og de tynde Ben, som var bare fra Knæet.

Forresten var Selskabet en Altsangerinde af Hr. Emmanuelo de las Foresas' Yndlingsomfang, en Baryton, en jomfruelig Romancetenor, en Violoncellist og Mme. Simonin, Pianistinden. De rumlede gennem Europa med to Programmer. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, jeg ta'er Røgkupé. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog ogsaa Røgkupé. De andre kørte sammen. Kupéen flød af Pelsværk og skidne Sovepuder.

-Han havde staaet ved Klaveret og naaede ikke op til Tangenterne en Gang saa lille var han ... naar han spillede. Men han lærte saa rask han havde et Øre blot to Gange at høre det og han spillede uden en Fejl uden en Fejl. -Men saa kom de Aar de slæbte ham rundt til alle Lande, hendes Dreng. -Men nu var det godt igen kun godt ... Fru de las Foresas var saa lykkelig.

Charlot gled ind i det som før. Han spurgte slet ikke om Pengene. En Dag var der ikke Spor af Mønt i Huset. Fru de las Foresas græd som en Vandhane. Hun havde ingen Diner til Hr. de las Foresas. Charlot gik hen til Tanten og hentede de tusinde Mark. Fru de las Foresas gemte de ni hundrede mellem Fjerene i en gammel Dyne.

Naar Spændingen saá var ovre, efter det første Nummer, faldt Charlot ofte i Søvn i en Krog i Kunstnerværelset, og de maatte vække ham, naar han skulde ind igen. De kørte hjem og spiste til Aften, og Hr. Theodor Franz og Hr. Emmanuelo de las Foresas blev højrøstede ved deres Flasker. Charlot blev ogsaa levende ud paa Aftenen. Han fik Cognac og Vand, rødkindet sad han og hørte til. Hr.

Det laa i, at han færdedes meget livligt i to Verdensdele. Man vidste aldrig, paa hvad Side af Oceanet man havde ham. Men pludselig endte han paa de kanariske Øer. Dér var han, da Hr. Theodor Franz slog ud med Haanden: -Vel han er født i Provence. Hr. Emmanuelo de las Foresas sprat til: -I Provence! -Ja min Herre i Provence. De er borgerlig, min Herre, og fra Provence. Hr.

Theodor Franz om Aftenen ved Glassene kom til at se over paa Charlot, som bleg, med hængende Arme, var døset hen i sin Stol, sagde han undertiden til Hr. Emmanuelo de las Foresas: -Véd De Charlot er egentlig en god Dreng. -Ser De, min Herre, det er Behageligheden Børn gør ingen Ophævelser.

Theodor Franz, han hørte til med Armene op paa Bordet. Hr. Theodor Franz raslede med Hundrede-Tusinderne, saa det klang. -At skabe at skabe det er Kunsten ... Hr. Theodor Franz sank hen, og de to Herrer drak nogen Tid i Stilhed. Charlot saá stadig med store Øjne paa Hr. Theodor Franz, der sad tænksom i Stolen. Hr. Emmanuelo de las Foresas begyndte at blive søvnig. Hr.