United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !


De skulde komme til at fortryde det alle som en. Grusomt, grusomt vilde han hævne sig. Og han rasede og slog med knyttet Næve mod Væggen. Saa gled der et Billede forbi ham. Han saa Elias' Enke, gammel og forslidt, som han havde mødt hende forleden. Og han saa Knøsens Far, stiv og alvorlig, ene og ukrænkelig i sin Sorg. Og de Folk vilde han hævne sig paa.

Jeg mener naturligvis ingenting, min Bedste, naar De ikke ønsker det! Jeg beundrer bare dette lille Træk, der røber en Overlegenhed, som jeg oprigtig talt ikke havde tiltroet Dem! ... I salig Hannibals Tid holdt jeg ogsaa altid de Smaakoner i Haven og Rullestuen, som Rygtet satte ham i Forbindelse med. Man bør slaa Folk paa Munden.

Hun fortalte mig, at hun var paa Rejse til Polen og at hendes Broder var bleven syg under Vejs. Hun var derefter mere end en Gang bleven behandlet daarlig af Folk, fordi hun ikke kunde skjule sin Forkærlighed for Frankrig. Hun vendte sig derefter bort fra sine egne Sager og spurgte mig ud om Hæren, om mig selv og om mine Bedrifter.

I hendes Helligdomme saas ingen Statue af hende; den paa Altret altid brændende Ild var hendes ydre Billede. Aphrodite. =Aphrodite er oprindeligt en orientalsk Gudinde.= De fleste semitiske Folk dyrkede en Frugtbarhedsgudinde, der paa de forskellige Steder havde forskellige Navne, f. Eks. Mylitta, Istar, Astarte, Asjtoret.

Hansen-Maagerup nikkede. Han havde Taarer i Øjnene. Men Bøg sagde kort: "Ja, Du har naturligvis gjort det i den bedste Mening. Men fjollet er det alligevel." Han greb atter Bladet. "Men hvad er saa dette her om mine Anskuelser? Jeg er en Tilhænger af den stille Revolution, staar der. Hvad vil det sige? Det griner jo Folk ogsaa af!" Hansen-Maagerup aandede atter op.

Jeg nærmede mig derfor, ked af, at jeg havde maattet efterlade min Jernstump, thi jeg var fast besluttet paa, at Folk ikke skulde fange mig levende! Men jeg opdagede snart, at det ikke var nogen Bondegaard. Lysene var to Lygter, der hang paa hver sin Side af en Vogn, og ved deres Skær saa jeg, at en bred Landevej laa foran mig.

-Det er de Danske, som flygter, sagde Mo'er med sin frysende Stemme, og vi graed hojt op, mens de alsiske Piger jamrede som to Hunde, og vi horte bestandig, bestandig Folk, der lob paa Gaden, og Tropperne, der ilte, og Hornene fjern og Hornene naer gennem Stormen. ... Jeg tror, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skaendsel har vaeret nok til at gennemtraenge hele mit Liv.

Om Michael Ancher siges det, at baade hans Modeller og Motiver efterhaanden virker for énsartede. Disse Folk skulde ane, at det trivielleste dog er deres egen, billige, meningsløse Kritik, som rammer over Maalet. Kunstneren selv véd nemlig bedre Besked.

De ofrer sig naturligvis ikke for nogen Sag for der er ingen Sag men de lever, saa længe det staar paa, i højere og rigere Stræben end vi Andre. Det har alligevel Folk ondt af der kommer de snadrende og skal regne ud, om Nordpolen nu ogsaa kan give Valuta for Pengene og Menneskelivene.

Men pludselig standsede de midt i det, og de fandt ikke mer at sige, men sad og blev ved at smile, bøjet ind mod hinanden som Folk, der lige vil til at tale, og fandt ikke noget.