United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hr. von Pöllnitz havde spillet Romeo til sit fem og tyveaarige Jubilæum.... Hendes Højhed gik ned gennem Salen og købte noget i hver Butik. Hos Overborgmesterens Frue købte hun Peberkager. Overborgmesterens Frue bagte dem selv. -Jeg spiser Deres Peberkager med stor Fornøjelse, sagde Hendes Højhed. Hendes Højhed spiste hvert Aar Overborgmesterfruens Peberkager med Fornøjelse.

Værre var det derimod, at Corpus Juris havde indvendt mod min Bog, at der ikke var Handling nok i den: men dertil svarede Gamle, at det laa i Sagens Natur, for en Præstegaard er ikke Skuepladsen for et stort fem Acts Drama, men kun for en lille Idyl: i en Præstegaard handler man ikke man passiarer. Det var et gyldent Ord af Gamle. Thi i min Bog handler man heller ikke, nei man passiarer.

De Tider er forlængst forbi, da Millet manglede Brødet til sine Børn, og Rousseaus "Le givre", som han selv kun med Nød og næppe kunde faa fem hundrede Francs for, det er nu hundrede tusind værd. De store moderne Mestere har fyrstelige Indtægter og fører et Liv som Fyrster.

Grundstødningen skete, fordi der kom Regntykning og uformodet Strømsætning, Klokken var da fem om Morgenen, Besætningen vidste ikke, paa hvilket Punkt af jydske Kyst Skibet befandt sig, da Landet ikke kunde ses, og den bragende , der undertiden slog over Skorstenene og højt op ad Vanterne, gjorde Stillingen uhyggelig usikker ombord.

Ida tog et Brev frem, men længe blev hun siddende med det i Haanden, mens Søens Rødt derude stille gled bort og falmede før hun begyndte at læse: Horsens, den første Oktober. Du kære Pige. Du faar dette Brev fem Postdage forsilde. Jeg ved det godt. Men Du har heller ikke fem afskyelige Unger, hvoraf de to i forrige Uge brækkede Forbenet af Skrivebordet.

Stenene var store og ujævne, undertiden fik jeg godt fat, men i mange Tilfælde maatte jeg bogstavelig talt klynge mig fast med Neglene; det var næsten for meget for mine Kræfter, og da jeg havde klatret fem Minutter og der var endnu lige meget af Muren tilbage oven over mig, begyndte jeg at mistvivle om, at jeg nogensinde kunde naa Toppen. Men jeg havde ikke Lov til at opgive det.

Ingen vidste, hvor gammel Grevinde Eva Hatzfeldt var, nogle mente fem og tredive, andre fyrre; hendes Beundrere paastod, hun umuligt kunde være mere end tredive, ondskabsfulde Medbejlersker og et Par Medlemmer af det engelske Gesandtskab, med hvilken Ambassade Grevinden havde adskillig ikke opklaret Forbindelse, vilde mene, at den smukke Dame allerede var højt over de fyrre.

Da vi var naaede omtrent fem engelske Mil frem, vendte Nikola sig i Sadlen og gav mig Tegn til at komme nærmere. "Nu maa Prendergast og Eastover havde modtaget det Telegram, jeg bad Williams om at sende dem. De spilder ikke et Øjeblik, men begiver sig straks paa Vej, og midt i næste Uge bør de have Præsten i Hankow i deres Magt.

Endelig kom det, og jeg vilde strax afsted, men Andrea Margrethe meente, at for en Sikkerheds Skyld var det bedst at vente til Klokken henved fem, thi paa den Tid vilde det være aldeles mørkt. Saa maatte jeg styre min Utaalmodighed endnu en Times Tid, men nu fremstode nye Hindringer.

Barn, men det bli'er nok andre, der skal fælde Træerne. Fru Lund saá hen for sig bag de store Briller, der sad saa mærkelig ubekvemt paa hendes Næse: -Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred. Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skændende og mumlende. -Saa, sagde Fru Lund: nu skænder Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let. Naar hun blot vilde blive siddende.