United States or Djibouti ? Vote for the TOP Country of the Week !


Der er et Apelsintræ; op i Stigbøilerne og grib en, hvem der kan! bryd Dig ikke om den grønne Farve, Frugten er udmærket. Ja, den smager fortræffeligt. Prrr! Vi staae af ved en Plantage, blive venligt modtagne af en Mand, vi aldrig have kjendt, faae en Cigar, passiare lidt, drikke et Glas Cognac og Vand, stige tilhest og sige Farvel til samme Mand, som vi maaskee aldrig faae at see siden.

"Saa snart Manden kommer; maaske i Aften, sandsynligvis i Morgen tidlig." "Og saa var det Forklædningerne!" "Jeg har alt, hvad vi trænger til." "I saa Tilfælde, antager jeg, at der intet er at gøre, før Sendebudet kommer." "Nej, det tror jeg ikke." "Hvis De saa tillader, vil jeg sige Farvel og gaa i Seng.

Han gav ikke Haanden. "Og saa det med Bladet?" spurgte Hoff, der lod, som om han ikke mærkede det. "Tak. Men det er en underlig Idé, at jeg skulde kunne skrive ..." "Maaske men jeg har nu den Idé ..." "Ja ellers Tak," William vilde gaa ... "At skrive, hvad jeg kunde, var vist ikke Umagen værd." "Naa, jeg plager Dem Jo ikke. Farvel, Høg." De skiltes. William gik ikke til Grevinden et Par Dage.

Ogsaa i den almindelige Sommer-og Efteraarsrabat skal man give Afkald paa det allersildigste, ellers vil Rabattens sidste Dage blive et altfor langvarigt og pinligt Farvel til den svindende Sommer.

Ja, Frantz , ja, ... nikkede Ole, der rolig havde givet sig til at lede Gaardens Postsager frem af sin Taske han stod og var ved at gaa til Sengs, og saa skvat han om og var død med det samme ... Her er tre Breve til Herren og et til Frederikke og saa Aviserne. Hvem har Ole hørt det af? spurgte Fru Line. De sa'e det inde i Byen ... Er der Post med tilbage? Nej ... Ja saa, Farvel!

-Jo, Du, jeg tror virkelig ogsaa her kan blive ganske net, sluttede Fru Reck og sprang ned af en Stol. Lidt efter tog Fru Mogensen Fru Reck med hjem til Apoteket i sin Ponyvogn. Hun stod endnu i Døren Fru Reck var paa Vognen og sagde Farvel: -Ja, kære Fru Brandt, sagde hun og lagde mildt begge sine Hænder om hendes: det maa jo være lidt svært ...

Deres Moder har jo været en Del irriteret.... Ida blev ved at se paa ham: -I hendes Tilstand ... over at De var borte.... Ida svarede ikke. Et Nu havde hun lukket sine Øjne og hun følte ikke den Haand, han rakte hende: -Vi venter til iaften. Farvel. Ida havde bøjet Hovedet. Hun forstod det: at hun skulde ikke derind.

»Det er han ogsaa! Der er noget i hans Prædiken, synes jeg, der undertiden næsten kan minde om Dem.« »Saa aaHun rødmede, sagde hurtigt Farvel, men yttrede dog endnu en Gang sin Glæde over saa uventet at have faaet sin gamle Ven her til Maedenham. Han sukkede. Skønt han var ung og smuk, sukkede han. Sognepræsten traf han i Studereværelset.

Mikkel led ikke længere, men han var falden i en dyb Afkræftelse, og det gik hurtigt nedad. Axel saa, hvor Mikkel var bleven dødelig bleg, han lod til selv at være klar over, at han laa paa sit yderste. Da Axel havde siddet en Time hos den døende i raadvild Bedrøvelse, vilde han gaa. Mikkel slog Øjnene op og hviskede Farvel, men da Axel vendte sig bort, kaldte han ad ham.

-Vi har haft en hemmelig Konference, vi to, spøgte Adolf. Farvel, Jespersen. Berg var gaaet hen til Pulten: -Saa, sagde han; han havde sét ned paa Adolfs Klatpapir: Nu maler han saagu ogsaa Autografer. Hele Klatpapiret var kradset fuldt med gamle Adolfs sære sitrende Navnetræk....