United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg drømte mig Formuenhed til og var uformuende: det er mit Livs sørgelige Historie. Men til at være et slet Menneske, til at nedværdige mig selv, til at glide ud i alt dette væmmelige, dette Liv som bundede i Plattenslageri og Sløjhed var jeg for god. Farvel. Høg'erne dør ud Jeg tror, Slægten vil slukkes med to ensomme Kvinder. Farvel, farvel. Din William."
De var alle forbi, og man horte kun den Krobledes skingrende Stemme og et Par pludselige Kanondron over Landet, der syntes at hilse Solens Nedgang. -Farvel, sagde Tine, der stod ved Doren; og hun gik hen over Markerne. Men pludselig, midt i den uforklarlige Angst, der havde grebet hende, sagde hun: -Hvor han har lidt!
"Jeg er meget indtaget i Dem den anden var kun et Tidsfordriv et aa! Vi Mænd, véd De nok unge og og efterstræbte har vore Fristelser. Det maa De ikke tænke paa. Jeg vil aldrig se hende mere, undtagen akkurat for at sige Farvel. Det lover jeg Dem." "Aa, jeg kunde ikke gøre noget saa lumpent, Hr. Montgomerie," sagde jeg.
Endelig oprinder den store Morgen med en travl Virksomhed blandt Oppasserne, en hurtig Paaklædning af deres Herrer, og Udvexling af Spørgsmaal og Svar, Latter og Snak. Med en Kop Kaffe i Vrangstruben og Farvel til den Vagthavende, som med en tjenstlig Mine følger til Falderebet, gaaer man i Fartøiet, der sætter af og vender mod Land.
Vi tog Afsked med vor forekommende Vært og med den rødskjæggede Kjæmpe, Gnomen kukkelurede i en Krog, Smediens Adonis sendte et fornøiet »Farvel« efter os. Naturligvis vilde vi ikke indlade os paa at stige ned, som vi vare kravlede op, hvis det endda vilde gaa saa godt.
I London lejede jeg et lille møbleret Hus i en rolig Del af Kensington og bosatte mig foreløbig dér, medens jeg saá mig om efter en lille Ejendom paa Landet. Jeg vil nu fortælle den sidste Overraskelse, før jeg siger Farvel.
Samtidig fik han et af sine smaa pikante Indfald: Den kære Familie skulde end yderligere ydmyges; Døtrene havde han dog endnu saa nogenlunde Krammet paa! Anna! raabte han op mod Vinduet paa første Sal Anna og I andre Pigebørn, kom herned og sig pænt Farvel til Far og den gode Jomfru Helmer! Jomfruen lo haanligt: Hæ, de hytter sig sgu nok!
Gu' gør jeg ej! ... Kys mig! Frederikke bøjede sig ned og kyssede ham. Det bliver nok det sidste Smask i denne Konges Tid! mumlede han. Nu skal Frøknerne gaa ... sagde Madam Henriksen rolig, men bestemt Doktoren har sagt, at Godsejeren maa ikke snakke for meget. Pigebørnene trak sig hen imod Døren: Farvel, Onkel Joachim ... Og god Bedring ... Farvel, Tøse!
I har Taarer i Øinene! Jeg har dog vel aldrig krænket Jer med noget Ord? Abigael . Vist ikke ... Farvel! Ambrosius . For Guds Skyld, naadige Frøken, gaa ikke saaledes bort! Har jeg været for dristig i min Tale eller er paa nogen Viis gaaen Eder for nær, saa beder jeg bønlig, at I vil tilgive mig. Jeg kan ikke bære Eders Vrede. Abigael . Jeg er ikke vred, siger jeg ... hvad skulde jeg vredes for?
»Tror De #det# var Vanskeligheden?« svarede han. ... Saa kom Turen til ham. Han betænkte sig lidt og fortalte følgende Historie: Kapitel I. »Jo, det nytter ikke, Hr. Kandidat!« vedblev Værtinden helt ud i Entreen. »Pastor Dundas er en usædvanlig veltalende Præst, det skal De ogsaa snart indrømme. Naa, Farvel da, saa længe!« Kapellanen gik til Præstegaarden fordybet i mange modstridende Tanker.
Dagens Ord