United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Faderen sad i sin lange Lærredsfrakke ved det grønne Bord, med den gamle Straahat paa for han "tog altid Haaret af", naar han var i Kontoret og hun krøb op i den store Armstol og ventede: alle "Fa'rs Fugle" sad rundtom, i deres store Kasser, under Glas. Moderen aabnede Døren: -Brandt, jeg venter med Maden. -Ja, min Ven ... er Barnet her? ... naa....
-De store Beslutninger, Fritz, er vel altid Frugten af de lange Tanker og de smaa Ting. Faderens Ansigt sitrede: -Og Du? sagde han og hans Stemme kunde næppe høres: -Kan Du aldrig blive glad? Moderen vendte et Nu det skønne Ansigt imod ham: -Havde Du elsket mig, om jeg kunde det, sagde hun. Og Faderen gik. Moderen rejste sig. Taarerne vilde til at bryde frem af hendes Øjne. Men hun betvang dem.
Pigen ventede og slog Døren op. -Men, Fa'er. Ellen slap hans Arm, har du tændt i Kronerne ... Hvor det straalede. -Ser du ikke din Moders Billede ? sagde Maag. -Jo der var det. Det er nyt? sagde hun. Men Fa'er naar har du faaet det? -Ja jeg har faaet det malet, sagde Faderen. Han havde foldet Hænderne og stod foran sin Hustrus Billede. Hvor hun er smuk sagde han. Det ligner hende.
Med denne Malkeko rejste Faderen hjemmefra og drog Landet omkring, foregivende at ville ledsage Dotteren til hellige Steder og at opsøge nogen, som kunde mane Djævelen ud af hende.
Bedst som hun sad, læste hun Indskriften paa Gravstenen, Faderens og Moderens Navne. Om de havde elsket hinanden? Faderen, der altid brummede og sad og blev vartet op og Moderen, der var blevet saa ganske anderledes, da han var død, som om hun blomstrede op igen med ét.... Saa #lidt# hun dog havde kendt til sine Forældre.
-Ja, sagde Hans Excellence: jeg har skikket hende Bud om at komme til Middag. -Saa drikker jeg The, sagde Faderen. -Ja. Døren faldt til. Georg sad som før, da det ringede igen. Det var en lille Slags Pusling, der stod foran Døren og vendte Ansigtet opefter, under Skyggen af en underlig Art Tyrolerhat: -Godmorgen, Hr. Jensen. Det er kun mig, sagde hun. -Godmorgen, Jomfru Villadsen, sagde Georg.
Er vi mon ikke det ringeste Tyende i et stort Hus, for hvis Herskabs Ansigt vi aldrig bliver stedt? -Lad os skjule vore Taarer. -Vi lider og bereder Lidelser. -Mere véd vi ikke.... Faderen rejste sig, i Oprør: -Og hele dit eget Liv modsiger, hvad Du siger; tror Du da ikke jeg véd, at hele Dit Liv er en eneste og eneste Opofrelse?
Hun saa ikke Moderen, der var kommen tilbage, og hun horte ikke Faderen, der laeste op af de gamle Boger. Kanonerne lod som det maegtige Brus af en bortrullende Flod; paa Pladsen horte man Raab og Signalerne, som kaldte til Samling. Stojen tog til, og Tine horte Kommandoraabene gennem Larmen hver enkelt Stemme syntes hun, at hun kendte igen.
-Ja, sagde Faderen, mens hans Mundvige sitrede ganske lidt. Hans Excellence havde atter rettet sig i sin Stol og havde betragtet Moderen, da han pludselig sagde, sagte eller snarere stønnende, med en Stemme, hun ikke kendte, og med et Blik i sine Øjne, hun aldrig havde set: -Saa er Du alligevel lykkelig.
Dagens Ord