United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !


Tholer endelig forleden har faaet Øjnene op. Nei? Endelig saa bliver Tholers Ægteskab nok lykkeligt. -Hvad behager. Naar han har erfaret, at ...? -At Byens første Don Juan har foretrukket hans Kone. Det giver hende Prestige, og det var kun det, hun manglede. -De tror meget slet om Mændene, Grevinde Urne. -Ja meget slet, eller jeg tror maaske snarere, at der er meget faa Mænd.

Skal jeg ikke ... Nej, nej! Det er straks forbi! Jeg beder Dem, sæt Dem! Hun satte sig tøvende paa Bænken ligeoverfor. Og saaledes sad de nogen Tid i Tavshed. Endelig løftede Mascani Hovedet. Det er her omme! sagde han og lagde en Haand bag om Nakken og bøjede Ansigtet opad.

Paris har Park ved Park, en lille, firkantet Square idetmindste ved hver anden Gadeende, hvor den første Foraarsskjønhed bliver poleret og fredet om og sat i flatterende Ramme med ikke mindre Omhyggelighed. Saa kommer det mylrende Virvar af Avenuenettet paa alle Kanter, med dets altid friskvandede Kjøreveje, med dets Fontæner, dets Statuer og Bosketter, og saa kommer endelig Boulogneskoven.

Og tilsidst blev de da endelig færdige, mens Lange og Berg bukkede i Døren.

Medens Baaden af Strømmen hurtigt førtes ned ad Aaen fortalte Herkules, i de færrest mulige Ord, hvorledes han uset havde fulgt Karavanen, som førte Fru Weldon og Jack til Kazonnde, og hvorledes han flere Gange forgæves havde forsøgt at befri dem fra Fangenskabet, indtil endelig en usædvanlig Lejlighed frembød sig.

Dick Sand kom med Ængstelse til at tænke paa, at han i Livingstones Bog havde læst, at den uforfærdede Opdagelsesrejsende ofte var blevet siddende i disse forræderiske Sumpe. "Vær endelig forsigtig, mine Venner," advarede han, "prøv først Bunden inden I træder til." Tom undrede sig over, at Grunden kunde være saa fugtig, da det dog ikke havde regnet i den sidste Tid.

Men Bedstemor talte hende til Rette og bad hende om endelig ikke at græde og saa turde hun ikke andet end slubre Graaden i sig.

Han havde benyttet det samme Papir og derpaa skrevet ganske simpelt: "Kjære Forlovede, jeg har modtaget det Tøi, Du sendte mig." Selv i den store By Catania mødte jeg en lignende Venlighed. En smuk fjortenaars Dreng havde vist mig et gammelt Gravmonument. Jeg gav ham en lille Sølvmønt, hvorover han blev saa fornøiet, at jeg endelig maatte ind og se hans Moder.

Først vilde han iføre sig Corpus Juris' Klæder, og da jeg havde gjort ham opmærksom paa Feiltagelsen, vilde han trække Frakken paa før Vesten. Endelig blev han færdig og gik atter ned. Da jeg derpaa i Hast havde omklædt mig selv, tøvede jeg et Øieblik. »Endnu er der Tid«, sagde jeg til mig selv, »Slaget er ikke tabt endnu.

Kaptajnen var i Galla: han kom fra en Forening, hvor han havde holdt patriotisk og populært Foredrag om: »Vore tusindaarige slesvigske Valpladsen«. Endelig kom Vogntoget i Gang igen, og Kaptajnen tog Hovedet til sig.