United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Lider hun? spurgte Marschalinden med en Stemme, man næsten ikke kunde høre: -Jeg giver dem Vin, sagde Hans Excellence, og han gik ind til Spillebordet. -Hvordan har Du spillet mine Kort? sagde han til Faderen, og Hans Excellence satte sig for at spille Rubberen til Ende. Gæsterne var taget bort. I den midterste Dagligstue sad Hendes Naade og blundede i sin Stol.
Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og samlede Fisk af alle Slags. Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne ud. Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
Om Hushjørnerne buldrede Vinden og ind over Markerne Lysstrime ved Lysstrime. Langt ude kun nogle sittrende Pletter. Træerne knager om mig og med et Brag vælter en Gran over Ende et Sted inde i Skoven. Det slaar haardt i Jorden, hvor den falder. Saa længe har jeg gaaet, at mine Øjne har vænnet sig til Mørket. Ganske tydeligt skelner jeg enkelte Stammer omkring mig.
Lidt Lys trængte hist og her ud gennem Dørsprækkerne, og der lød sagte Klirren af Vaaben, nu stod de inde midt paa Gulvet ved Lys og hægtede Harnisk paa . . . Otte Iversen løb tværs paa for at komme til sit Kvarter, han vilde til Verdens Ende straks paa Timen, lukt paa Hovedet ud i Slag og Spektakel han maatte syde ud af sit Hjærte, hvad han havde gjort, glemme, glemme.
Allerbedst som han gik og klemte Rotter flade mod Muren i den ene Ende af Gaarden, sprang der Kaniner i den anden Ende, og Jakob afsted efter dem. En Gang imellem for han uforsagt ud midt i Slotsgaarden og leverede en Brydekamp med et Dyr, som efter hans Fagter og Armfang at dømme maatte være meget stort og vildt.
Og til sidst græd vi begge to; det var jo nydeligt, kan Du tro, men jeg kunde ikke lade være, jeg blev saa ked af det alt sammen og næsten helt bange for at være her; og jeg syntes, at jeg slet ikke var min Plads voksen, og at vi vist havde gjort fejl i at modtage den, og at det vilde ende med en forfærdelig Ulykke.
Begge havde de ved første Øjekast indset, at de aldrig vilde komme til at stemme sammen. Pompadour fandt »Tøsen« for »fin«; og »Tøsen« fandt Pompadour for grov. Det maatte ende med Kamp. Men begge slog sig foreløbig til Taals med, at de jo havde Hans paa deres Side ...
Han stormede fuldstændig trøstesløs ind i Stalden til sin Hest. Stenene bæres af By Næste Dag var Hæren borte, Kong Hans med sine Mænd, Landsknægte og Bønder, Faner og Sporer, Bøsser og Madposer, alt var fejet ud af Byen. Gaderne laa grelt folketomme fra den ene Ende til den anden. Luften, der før genlød af Jernlyd og Pral, tav angrende stille.
Og saa kom hun Bønner paa Kedlen med en Pind, der var snittet flad i den ene Ende og ganske sort af Grums og Snavs. Gør 'en nu ikke for slap, Mor! sagde Søren. Og Stasia nikkede til ham og gav ham sit Bifald til Kende med et bredt Grin. Solen skinnede ind gennem de smaa Ruder, der lyste grønne og brungule af Ælde. I Vindueskarmen stod et Par skaarede Urtepotter med nogle halvt udgaaede Blomster i.
Og hende dèr kan Bjergerne vel tage med i Land.« Miss Marie slyngede Armene om Kaptajnens Hals naadada, det var ellers et Par dejlige Arme, skal jeg love for, hvide og lækre og hun tryglede og kyssede, huha! Styrmanden spyttede, han var lynende harsk: »Du skulde skamme dig,« hvæsede han til Fætter Kaptajn. Jeg sad i en slem Spænding og tænkte, hvordan skal den dog ende.
Dagens Ord