United States or Sint Maarten ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hinner, den lange graa der, det er Baronessen fra Næsset! sagde den ene. Saa-aa? sagde den anden, det er svært saa hun er stadset op! Og hun, den tykke, det er Præstekonen fra Gaardene! Hun ligner sgu Jordmo'er Møller fra Vejlby! sagde den anden. Hun gør Fa'en! sagde Nummer eet igen tror du, en Jordmo'er er saadan behængt! Jæ mener sgunde paa Klæ'erne; jæ mener paa Kyddet!
Dette var for saa vidt trøstende, som det godtgjorde, at man havde en utvivlsom Menneskeret til at svede, og at det var en undskyldelig Extravagance, hvis man nød en Portion Is udenfor Cafféen, hvor der var behageligt at sidde mellem Søilerne og høre Brudstykker af Concerten i »Wienergarten« hinsides Floden.
Tine og Katinka kom op om Kroen Arm i Arm de gik til Praesten sammen nu ; de sang, mens de lob hen over Sand og Buxbom. Aarene gik. Helg og Sogn og Hostens Tid Uge paa Uge, fra Sondag til Sondag. I Degnegaarden skiftedes de til at gaa i Kirke nu, Moderen og Tine; en maatte jo blive ved Huset; Pastoren skulde have sin ordentlige Kaffe efter Tjenesten.
Hun vilde da være en Gudinde som Hera, og hendes nære Forhold til Himmelguden Zeus som hans kæreste Datter vilde da være forstaaeligt.
Saa slap Kløften op, og Axel maatte trække sin Hest videre ind i den tykke Skov, Skridt for Skridt. Det gik stadig opad. Træerne stod tættere og tættere. Natten var fuldstændig stille. Træerne sov i Frosten, ikke en Lyd hørtes. Axel tænkte ikke over Stillingens Mislighed just.
Paa Siderne af den ser man ind ikke i Villahaver, men i Slotsparker, anlagte efter Fantasier fra "Tusind og en Nat" med Orangelunde, fulde af gyldne Frugter, med kirketaarnshøje Palmer og alle Tropernes Pragtblomster, med Fontæner til Hundredetusinder og monumentale Bygninger af lutter Marmor.
Saa meget veed jeg dog, at det ikke var Beregning og Klogskab hos mig, men derimod en uovervindelig Følelse og saa den smertelige Erkjendelse, at hans Kjærlighed til mig langt fra var saa inderlig som min; ganske vist havde han jo sin Kunst, medens jeg kun havde ham alene.
-Ja, Mo'er, ja, sagde Tine blot, saa haardt hun tog i med Dorkarmene naar der blev en Pause i Moderens rigelige Snakken. Ovre i Krodoren var Tinka kommen frem mellem Sojlerne: -De ta'er nok det vaerste, raabte hun over Pladsen.
Ombord er han imidlertid en Typus paa Elskværdighed, barnlig i sin Glæde og nøisom i sin Væren; undertiden er han til nogen Forargelse for Underofficeren, der lærer ham Geværexercitsen, da Pegefingeren gjerne vil forlade Buxesømmen og Ryggen indtage den Stilling, som en lang Øvelse i at trække paa en Aare har givet den; men han gjør sig saa megen Umage, at det er umuligt at blive vred paa ham, da han forøvrigt er flink ombord og paa et Fartøi jo i sit Element.
Han aabnede Porten, mens han saadan tre Kvart spærrede med Træbenet, Erindringen om hans Opofrelse for Fædrelandet: -Og Tak, sagde Villadsen, mens hun lod en lille Skillemønt forsvinde i Haanden, som Fædrelandsforsvareren ikke havde mistet. -Godmorgen, sagde Portneren og rettede Træbenet. Porten faldt i. Hans Excellence havde ringet paa Georg. -Vognen, sagde han. -Ja, Deres Excellence.
Dagens Ord