United States or Lebanon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vilde holde ti Gange saa meget af dem, naar de blot vilde holde sig indenfor deres egne Vægge eller i al Fald kun besøge os, naar vi ere alene.« »Og saa skulde Du betænke den Interesse, de nære for os«, indvendte Emmy, »og den Deeltagelse, hvormed de følge os i Sorg og i Glæde.
Jeg begyndte næsten at frygte for, at jeg havde gjort Emmy vred.
Ved min Indtrædelse i Dagligstuen fandt jeg Corpus Juris og Gamle i en heftig Disput; Emmy og Andrea Margrethe sadde som tavse Tilhørere. Striden dreiede sig om de danske Studenter og Tonen mellem disse. Begge to vare de enige i, at Studenterlivet ingenlunde var, hvad det burde og kunde være, men i at forklare Aarsagen til dette Phænomen vare de højst uenige.
»Og han gik langt videre end jeg«, vedblev Andrea Margrethe, »han vil ikke alene have Grantræet og de gamle Stikkelsbærbuske bort, men ogsaa Valnøddetræet og Nøddehækken.« »Det gamle prægtige Valnøddetræ vil De hugge om? Nei det mener De bestemt ikke«, sagde Emmy. Nei vist meente jeg det ikke det kunde jeg strax mærke blot ved at høre den Tone, hvori Emmy sagde disse Ord.
»De seer paa den Violin«, sagde Emmy til mig, »De vil maaskee vide, hvad den har at gjøre her hos mig: det har været Bedstefaders, derfor gjemmer jeg den.« »Ja saa spillede han paa Violin?« spurgte jeg det var egentlig et dumt Spørgsmaal, men jeg syntes jeg skulde sige Noget, men vidste ikke selv, hvad det skulde være.
Jeg saae hen paa Emmy, der i det Samme rakte Brødbakken til Gamle, jeg saae den lille fine Haand, hvor de blaae Aarer skinnede igjennem den hvide Hud, og saa tænke sig denne Haand svinge en mægtig Feiekost forat jage Gamle, skikkelige Gamle, der kom vandrende i sine egne Tanker, paa Døren: nei det var reent umuligt bare at tænke sig det!
»Saa De vil heller gaae over til de andre Dagdrivere?« sagde Præsten, »ja saa gaa da, jeg tænkte nok, at Deres Studier i Kirkeretten ikke vare saa overdrevent ivrige.« Jeg gik da over til de andre Dagdrivere, det vil sige, til Emmy og Andrea Margrethe, for det var nærmest dem, jeg vilde have en Passiar med.
Corpus Juris havde taget Plads i den store Lænestol og sad og læste, dog heldigvis var det ikke Dagbladet, han læste, thi da havde jeg aldrig vovet at tale til ham om slige Bagateller, men det var en gammel Roman, han havde fundet. »Hør Frederik«, sagde jeg, idet jeg satte mig ned ved Siden af ham, »sig mig engang, hvem synes Du bedst om, Emmy eller Andrea Margrethe?«
Men som man altid gaaer fra den ene Yderlighed over til den anden, saaledes ogsaa her: havde Gamle viist for stor Ligegyldighed mod Andrea Margrethe, saa vilde han nu gjøre det godt ved atter at vise for stor Hjertelighed mod Emmy; thi den Iver, hvormed han greb og trykkede hendes Hænder, var større, end som almindelig Høflighed fordrer. »Men hvorfor kommer De først saa seent?
Jeg troer ikke, at det skal falde svært at tælle de Bøger, som Andrea Margrethe har læst, og dog er jeg vis paa, at hun skal nok kunne hjælpe sig igjennem Verden med den Ladning Visdom, som hun har ombord.« »Men Emmy « sagde jeg, idet jeg endnu dvælede i den blide rolige Stemning, som var fremkaldt ved Samtalen med hende.
Dagens Ord