United States or Mozambique ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Ja men jeg er et Søndagsbarn«, svarede Andrea Margrethe, »jeg er født en Søndag, og derfor kan jeg see Spøgelser og Utysker.« »Se Dig selv i Speilet, saa seer Du strax eet Utyske«, sagde Præsten. »Skal vi saa gaae?« spurgte Corpus Juris, der var gaaet ud og nu atter kom tilbage med Andrea Margrethes Kaabe og Hat. »Gaaer Du ikke med, Emmy?« spurgte Andrea Margrethe.
Vi havde imidlertid naaet Kirkegaarden og vare gaaede et Par Gange omkring den, uden at jeg i Samtalens Hede havde lagt Mærke dertil. Nu standsede jeg og saae mig om, og Emmy, der maaskee frygtede for at have været altfor ivrig, standsede ogsaa. Kirken, der ved Dagslyset saa temmelig uanseelig ud, syntes at være voxet i Maanelyset.
»Men De har ikke seet Emmys Værelse endnu«, sagde Andrea Margrethe til mig. »Og heller ikke Deres«, svarede jeg. »O, mit er der ikke meget ved at see, jeg har næsten aldrig Tid at være der, jeg har altfor meget at tage Vare paa herude.« »Har De Lyst til at see mit Værelse«, sagde Emmy, »saa skal De gaae derop med mig nu, inden det bliver ganske mørkt.«
Thi hvem kunde vide, hvormange og hvor farlige Rivaler jeg havde! Jeg kjendte slet ikke Familiens Omgangskreds; hvilken Skare af Fættere og Husvenner kunde der ikke være, der lumskelig snege sig frem og snappede baade Emmy og Andrea Margrethe bort fra mig, medens jeg spildte Tiden med mine Grublerier.
Gaa De nu ind og drik Deres The; jeg vil over at passe min Dont. Nu har jeg faaet saa mange Kræfter, at jeg tænker, jeg kan nok vedblive at arbeide til Middag. Farvel, hils Familien!« og dermed gik han over til sit Værelse. I Dagligstuen fandt jeg kun Emmy og Gamle.
Nu, Christopher, der har De gjort en god Gjerning, for den Bog har Emmy gaaet og talt om, jeg veed ikke i hvor lang Tid. Lad os nu see, om den virkelig er saa fortræffelig see her om Sjælens Udødelighed Spinoza Jacobi det er bestemt altfor lærd for mig det forstaaer jeg ikke noget af. Hvad mener De, Frederik?«
»Forandre Mening!« udbrød Andrea Margrethe, »jo De er en trofast Hjælper udenfor er De af samme Mening som jeg, og her, hvor De skulde hjælpe mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens Parti. Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa her ikke skee den allermindste Forandring; Alt skal blive staaende den ene Dag som den anden, indtil det tilsidst falder sammen af bare Kjedsommelighed.«
Emmy staaer i den ene Ende af Præstegaarden og Andrea Margrethe i den anden, saa commanderer de: hei hop, saa maa jeg stakkels gamle Mand galoppere frem og tilbage og parere Ordrer.« Dette sagde Præsten med den mest alvorlige Mine, hvorfor jeg sad aldeles betuttet og saae paa ham.
Det gjorde Forældrene bløde, og da saa Anders Sørensen kom hjem fra Krigen som Dannebrogsmand og Commandeersergeant, saa fik han dog tilsidst Datteren.« »Men det er jo en heel lille Roman«, udbrød jeg forbauset. »Dem har vi mange af«, svarede Emmy, »men desværre ere de ikke altid saa glædelige.
Jeg tænkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg endnu syntes at kunne føle Svien, og begyndte at give Emmy Ret, idet jeg fattede den Beslutning at gjøre alt mit for at opmuntre Selskabet. Nu kom Præstekonen: »Nei nu har jeg aldrig seet saa galt! sidder I Allesammen herude? Og Emmy og Andrea Margrethe jo det er smukt: nu sidder Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.«
Dagens Ord