United States or Germany ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hermed vare vi tilfredse, og Corpus Juris valgte nu for sit Vedkommende Emmy, Gamle og den ene Frøken Kjeldborg, medens jeg fik Hr. Hans og den anden Frøken Kjeldborg. Det var rigtignok saaledes kun et meget lidet Mandtal, jeg havde at raade over, men jeg vidste at hjælpe mig. Skulde jeg saaledes f.
»See her, Mo'er, hvilke deilige Zwibelløg Frederik har foræret mig«, sagde Andrea Margrethe, da vi atter vare komne til Ro i Dagligstuen. »Og see her, hvad Christopher har bragt mig«, sagde Emmy, idet hun rakte en Bog til Andrea Margrethe. »Hvad er det? Claudius' Wandsbeckerboten!
»Idag har De ogsaa været flittig«, sagde Emmy, »De har jo næsten uafbrudt været sysselsat dermed.« »Derfor mener jeg ogsaa, at jeg nu har Lov til at hvile. Og som Belønning for mit Arbeide udbeder jeg mig, at jeg maa spadsere en Tour med Dem langs Fjorden: Vejret er saa mildt og stille.« »Ja det vil jeg gjerne«, svarede Emmy, idet hun reiste sig: »De gaaer vel med, Nicolai?«
Det blev nu efterhaanden ganske mørkt, kun en ganske svag Lysning tilkjendegav, hvor Vinduet var, ellers var Alt ukjendeligt; selv Emmy, der havde taget Plads ved min Side, kunde jeg ikke see længer, jeg kunde kun høre hendes Stemme.
Først naar vi forstaae at leve i Erindring og Haab paa een Gang, først da forstaae vi at leve paa den rette Maade.« Dette sagde Emmy paa sin sædvanlige blide, stille Maade; det lød næsten mere, som om hun udtalte sine egne Tanker for sig selv, end som om hun talte til mig.
»Geneer Dig ikke«, sagde Præsten, »gaa kun med, det har Du alligevel mest Lyst til.« Det lod imidlertid ikke til, at Emmy havde Lyst dertil.
Anderledes med Andrea Margrethe og Emmy: de forholdt sig begge aldeles rolige, som om Intet var sagt. Med Hensyn til Emmy var dette endda ikke saa paafaldende, thi hun bevarede altid sit stille og rolige Væsen, men med Andrea Margrethe var det en heel anden Sag. Hun pleiede ellers ikke at tie stille, naar Præsten sagde Noget, som hun ikke syntes om, men tog sædvanlig uforsagt til Gjenmæle.
Jeg gik over i Dagligstuen der fandt jeg Emmy og Andrea Margrethe syslende med at binde Sløifer til Dandsen. Jeg vilde tage en Stol og sætte mig ned ved Siden af dem, men de reiste sig begge. »Hvorfor gaaer De fra mig?« spurgte jeg. »De vil da ikke have, at vi skal dandse i denne Dragt?« sagde Andrea Margrethe. »Men De har jo Tid nok, Klokken er knap halvfire.«
Niels iagttog imidlertid en vis diplomatisk Taushed, svarede kun med Eenstavelsesord og et polisk Smil, saa at Alt, hvad jeg fik at vide, var, at den ene hed Emmy og var tyve Aar gammel, den anden hed Andrea Margrethe og var atten Aar gammel. Disse Efterretninger satte mig i en vis blandet Stemning af Uro og Glæde.
Da vi om Eftermiddagen sadde samlede i Dagligstuen: Præstekonen, Emmy og Andrea Margrethe hver sysselsat med et Haandarbejde, og Gamle, Corpus Juris og jeg sad og saae derpaa, traadte Præsten ind og indbød mig til et Parti Schach. Jeg modtog Tilbudet, men i mit stille Sind opkastede jeg det Spørgsmaal, hvorfor Præsten ikke ligesaa gjerne kunde have indbudt Corpus Juris til at spille Schach.
Dagens Ord