United States or Kazakhstan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Deres Bal i Januar var det største, jeg var til dette dejlige Hus paa Gammeltorv med de to Lygter paa Porten og den gamle Portner, som lukkede Porten saa lempeligt og sagte op og i og de lune Trapper med Tæpper opad Trinene, og den runde godmodige Etatsraadinde med de rare klare Øjne, hun, som altid hjalp os, naar det kneb. Og Elisabeth ja Elisabeth, Søsteren hvad var der mon blevet af hende?

-Og midt paa et Bal kunde Elisabeth og jeg mødes og trykke hinanden krampagtig i Haanden, mens vi saa paa hinanden med et fortvivlet Blik. Min gamle Ven sad lidt og stille sagde han: -Ja den stakkes Elisabeth. -Hvorfor hvad er hun nu hun er er vel gift? -Nej hun hævede sin Forlovelse den Vinter den Vinter den sidste Vinter hævede hun den pludselig -Hvem var han? Var det ikke Thorsen?

Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus. Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde: "Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

Jeg vilde hellere være min egen Mand end staa under en anden som Kapellan, og saa var det just ledigt Embedet Lyø, og saa fik jeg det og saa flyttede vi derover. -Og #der# har I levet side. -Ja. Vi sad lidt, og jeg sagde: -Og din Mo'er er hun bedre nu? -Aa ja, det er jo den store Glæde for Elisabeth og for mig Mo'er er kommet over det, du.

Jeg vidste ikke selv, hvad jeg frygtede men jeg kunde have skreget højt af Fortvivlelse og Angst.... Naa saa kom denne forfærdelige Dag. Som sagt vi laa i Flytningen Mo'er og Elisabeth havde allerede været ude paa Landstedet tre-fire Dage. Om Morgenen just den Dag var jeg taget derud, og hele Formiddagen var jeg oppe paa mit Værelse og stillede mine Bøger op og ordnede mig for Sommeren....

Vi følger dem i al Ting ... Den Dag, da Køerne skal paa Græs, pynter Elisabeth Gaarden med Blomster, og alle Mand gaar vi med i Marken. Aa ja det er nu noget, du ikke forstaar men os gjør det en Glæde. Og Bøgerne faar man kjære det er saamænd mange Gange, som om jeg talte med dem.

Jeg vilde tage Kristians Haand ... men gjorde det ikke, blev siddende stille, til han talte igjen. -Ja ja det var en forfærdelig Dag ... Og saa om Aftenen Mo'er og Elisabeth Da jeg kom ud om Aftenen, mødte jeg Lægen i Vestibulen. -Gaa ind til Deres Mo'er, sagde han. Hun venter.