United States or New Zealand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man holdt ikke af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde.
For Franz var skudt op og var paa Veje til at blive en smuk Knægt. Blaa Øjne, man vidste ikke ret, om de var tungsindige eller sløve, en lille Mund for lille egentlig for en Mand med røde Læber og denne fornemme Næse, lige, med sine Næsebor, der saa let kom til at sitre. Slank og smidig Krop. Saadan saá han ud. Derfor vilde Moderen ogsaa have ham til Manufakturen. Hr.
Ida og Schrøder holdt sig i en Krog. Fru Mogensen blev ved at tale: Her var jo egentlig kun tre Stuer. Dit Klaver, Henriette, er vel Hornungs? Deres, lille Fru Brandt, er jo tysk ... Men der er jo ogsaa blevet spillet saa lidt her i Huset.
Min gamle Kammerat sad lidt. Saa sagde han: -Ja du jeg er tilfreds -Men du gode Gud vi snakker op om alle andre og om dig faar jeg ikke det mindste at vide. Hvad er du egentlig? -Præst. -Præst? Ja husker du ikke, jeg studerede Theologi? Aa nej det var jo #det#, vi talte mindst om. Jo jeg er saamæn Præst. -Hvor længe har du været det? -To Aar, min Ven. -Og hvor? -Paa Lyø. -Paa Lyø. -Ja.
Af disse forskjellige Dramatiseringer fik jeg kun Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med Folketheatrets, der forekom mig at være foretagen med livfuld Forstaaelse af Fortællingens Hovedpersoner. Den stillede sig i det Hele temmelig frit overfor den og kunde vel egentlig snarere betegnes som en dramatisk Omskrivning af samme.
Det var i det hele noget sært i den sidste Tid med Konsortiets medlemmer næsten som var det Vinden, der tog dem, saa de den ene Dag var som hægtede sammen og ikke veg fra hinanden men blev i samme Kontor egentlig ørkesløse tilhobe blot for at sidde her op ad hinanden, mens den tunge Maskine stønnede op gennem Huset som et sværtbelæsset sitrende Dyr.
Det kan være, men der er dog mer ved Faust end ved denne Herr Aladdin, svarede hun, og det glædede hende aabenbart at have indskudt dette spottende »Herr« i Mangel af et Argument. Et saadant behøvedes for øvrig egentlig ikke, da jeg i Grunden var af hendes Mening. Ganske ligesom Gretchen er mere værd end en Gulnare, bemærkede jeg.
En Kunstner maa leve og aande i kunstneriske Omgivelser. Jeg føler det hver Gang, jeg kommer bort fra Kjøbenhavn, man forsumper dèr. Finder De ikke ogsaa, at Kjøbenhavn er en skrækkelig By? Modbydelig, svarede jeg, skjøndt jeg egentlig aldrig havde tænkt synderlig derover. Men jeg vilde, om muligt, overtrumfe ham.
Den korte Adskillelse kunde være ubehagelig nok; men dette var dog for intet at regne sammenlignet med de Strabadser og Farer, man vilde udsætte sig for ved at begive sig samlet afsted uden først at vide Besked om, hvor man egentlig befandt sig og i hvad Retning man skulde søge en Havneby.
Lidt efter kom Gamle ind, og jeg besluttede da ogsaa at forelægge ham dette vanskelige Spørgsmaal, thi Gamle havde vel næppe været saa skarpsynet som Corpus Juris, og i alt Fald var han mere rolig end denne. »Sig mig engang, Christopher«, sagde jeg derfor, »hvem holder Du egentlig meest af, Emmy eller Andrea Margrethe?«
Dagens Ord