United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Pigebørnene var klædt paa og var naaet halvvejs over Engene op mod Skoven, rejste en Mand sig bag en af Klitterne, sneg sig forsigtig ned paa Stranden og gik ad Næsgaardene til. Det var Pastor Mascani. Der var stort Selskab paa Næsset. Vi maa ha' fodret Egnen af, Vilde! havde Baronen sagt Og det er bedst at gøre det, mens Scheele er her, saa kan han se Dyrene!
"Nej hør nu, Onkel Kihler," sagde Anna med funklende Øjne. Hun rødmede om Kap med Hansen-Maagerup. "Hvad Fanden det behøver Du da ikke at tage Dig af, min Pige. Du kunde jo ikke gøre for det. Og nu, da Du er en forlovet Pige, kan Du vel nok taale, at man skæmter en lille Smule med Dig ... Vi havde det for Resten rart sammen den Dag hos Dyrene.
Saa hortes en Vogn omme bag Krolaengen, og Tinka, der fniste ude paa Pladsen med Landhandlerens Sonner fra Notmark, fordi hun saa Kapellanen og Tine ved Vindvet, maatte til Siden for Gammelgaards Brune, som satte op imod Skolen. Kortspillerne i Kroen vendte sig i Saedet Naa saa det er ham , der javer med Dyrene, sagde Knud Smed, og de spillede videre.
Det kunde næsten se ud til at Dyrene her aldrig havde lært at frygte Menneskers Nærhed, aldrig var blevet skræmmet af en Bøsses Knald. Paa de udløbende Revler spankulerede nogle Pelikaner, travlt beskæftigede med at stoppe Smaafisk i deres Halsposer, og en Flok Havmaager kredsede skrigende om "Pilgrim"s Vrag, men ellers viste intet levende Væsen sig. Dick Sand var højligen forbavset.
Saa snart Giovanni blev rask, begyndte de paa Prøverne. Batty bedøvede Dyrene og lod Giovanni følge sig ind i Buret. Løverne var dvaske, der var ingen Fare. Naar en Løve gned sin varme Krop langs Giovannis Ben, løb som en Kulde hen over hans Hud, ellers var han rolig. Tavse arbejdede de mellem de knurrende Dyr. De prøvede tre Uger.
Det var det, han tænkte paa Nat og Dag. -Jeg véd det ikke, sagde han sagte, jeg forstaar det ikke. Og de gav sig igen til at klæde sig paa langsomt og mekanisk. Det var en Sommeraften, det skete, efter en hed Dag, som havde gjort Dyrene rigtig levende. Batty og Giovanni arbejdede roligt i den gamle Takt. Men den ene Løvinde var ulydig, saa Batty maatte slaa den med Pisken over Snuden. Den blødte.
For ser du, gamle Ven kue og holde nede i Frygt det er let, men lære dem, at bære det Liv, som er glade og med Haab det tror jeg nu er Gjerningen. Men, det mener vi vel ikke det samme om du og jeg om de Ting.... Man faar ogsaa Interesse, du, for al Ting. Til Exempel for Dyrene vi holder af dem, hvert eneste et, og deres Liv er som en Del af vort eget.
Claus . Vorherre! er han fuld eller gal? Ambrosius . Ingen af Delene, Hr. Kammerjunker! Er det kanskee ikke Vorherre, som hvert Foraar smykker den nøgne Jord og skjærer den en skjøn Dragt af Blomster og grønne Blade? Giver han ikke Dyrene i Skoven nyt Laad og Fuglene under Himlen nye Fjedre? Har I glemt, hvad der staaer i Evangeliet, at det er ham, der klæder Lilierne paa Marken?
De bruger hinanden og er alene. Naar man er blevet gammel, véd man det og bryder sig ikke mer om at snakke de mange Ord, som ingen hører. Hvem hører? Grosset snakker uden at høre det selv. -Dyrene, min Go'e, kommer ud af det uden Ord, og det lykkes dem at opfylde deres Bestemmelse endda. Sønnesønnen sad sammensunken med mærkeligt nedsænkede Skuldre: -Ret Dig, sagde den Gamle.
Der brændte en Røgelsepind foran et Gudebillede i Nærheden, og skønt den næsten var udbrændt, da jeg tog den, gav den mig dog tilstrækkeligt Lys til at se mig om. Et Øjeblik senere havde jeg en Sadel og et Bidsel, som hang paa en Krog, og var ude blandt Ponyerne igen. Jeg sikrede mig et af Dyrene, sadlede det, og saa snart jeg havde gjort det, steg jeg til Hest og fo'r hen imod Peking.
Dagens Ord