United States or Bulgaria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han kom til hendes Dør om Aftenen, og hun lukkede ikke op; og han vidste godt, han var derinde. Han gik paa Gaden og vandrede op og ned; naar en Dør blev lukket eller aabnet, skjulte han sig i en Portfordybning. Hen paa Morgenen saá han Drengen komme ned og gaa forbi sig, bleg, med Hænderne i Kavajlommerne. Han ikke saa meget som slog ham.
Men fra den selvsamme Dag begyndte Bedringen. Der dannede sig nu friskt Kød; i Begyndelsen fine smaa Prikker som Naalehoveder; saaledes voksede det ud. Dog blev Benet aldrig saa tykt som det raske, og Drengen blev halt ... Ja alt det kom der ud af en gammel Kællings Misundelse!“ Her bad gamle Beate om en frisk Kop Kaffe for at klare Stemmen; hun fik den og slubrede den langsomt i sig.
Der laa han ganske alene, da hans Moder, som længst var død, kom ind sammen med hans Fader. „Hvorfor er du alene?“ spurgte de. „Jeg er jo lam,“ svarede Drengen; „og da mine Bopladsfæller tog ud paa Rejse for at udfordre til Sangkamp, maatte jeg blive tilbage.“ „Rejs med os!“ sagde Forældrene. „Ja!“ sagde Drengen.
Drengen vidste ikke, om det var Nat eller Morgen, men ud af Slagbænken kom han. Faderen var ikke saadan just at spøge med. Han var Møllerkarl, og det kunde hænde, at han i Farten haandterede Drengene ligesaa rask som sine Sække. Derfor fik Klaus Klæderne paa sig i en Hurtighed, alt mens han skottede til Lampen og tænkte paa, hvad Tid det vel var paa Døgnet.
Pludselig kom han til at græde. Han drømte om Danseskolen og om den katolske Præst. De dansede alle i den store Kirke, hver hans Slægt laa begravet. Stella kunde ikke sove. Hun tændte Lys og stod ud af Sengen. Med Sengetæppet om sig gik hun sagte hen over Gulvet og aabnede Døren til Williams Værelse. Hun løftede Lyset. Drengen sov.
Senere anbefalede Kaptajn Hull Drengen til sin Rheder, Hr. Weldon, der tog sig af ham og lovede at sørge for hans videre Uddannelse.
I Haanden holdt han et afskaaret Stykke Hvedebrød, som han skulde ned med til Karusserne. Jørgen kom tæt og firkantet ud af Gadedøren og stillede sig ved Siden af Faderen: Maa jeg gaa med Dig ud at spadsere? spurgte han. Isidor saa ned imod ham og nænnede ikke at sige nej: Ja Du maa. Drengen bukkede, som man kan tænke sig en Huggeblok vilde bukke: Tak! Men Du maa ikke sige et Muk paa hele Turen!
Isen laa der endnu, brudt som smaa flydende Øer. Med opløftede Skørter stod Moderen midt paa Flagerne. -Tine, Tine, den brister.... Tine stod midt i Sølet, opskørtet til Knæerne, beredt paa det værste. Moderen fløj fra Flage til Flage. Bums der laa den ældste Dreng, pladaus i den vaade Eng. -Saa, der ligger Drengen. Moderen overskuede Situationen et Minut.
Drengen blev ved. Han kunde det hele Selskab udenad. Han abede efter og han sprang som en Kakkelak. Tilsidst sagde Moderen: -Hvad fik I? Og Børnene skreg Maden i Munden paa hinanden. Af Maden i Selskaber lo Moderen mest: -De lærer aldrig at spise her tillands, sagde hun: Herre Jesus, hvad er det, de sætter paa Bordet.
Moderen forklarede ham nu, at han skulde ned til de døde, der levede uden Nød og uden Sorger under Havet; han skulde blot springe ud i Søen, saa skulde Moderen følge efter. Det gjorde Drengen og druknede. Men Moderen selv gik op paa en Klippe, vendte Ryggen mod Havet og kastede sig ud .... Saaledes døde Aviaja og hele hans Familie.“
Dagens Ord