United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hvad var det alt, hun sagde? spurgte Drengen. -Hun talte om Dig, sagde Moderen. Og hun tav igen. Men naar den ældste Dreng var ene ude, gik han, naar han kom til Elsebeths Hus, altid over paa den anden Side af Vejen. For det var, ligesom han var bange. ... Naaede man videre hen ad Vejen til Degnens, kom man til Madam Jespersen.
Og tror Thora, at han gør det? Fru Seemann blev rød og hidsig: Nej, min Dreng, nikkede hun saa kender Du kun din Fader daarlig! Han er virkelig altfor nobel og fin en Karakter til at kunne finde paa saadan noget! Isidor myrdede et Smil: Naamen, saa er det jo ikke noget at tage sig saa nær, lille Kone. Nej, sukkede hun, da hun mærkede, at hun var slaaet nej, det er heller ikke saameget det ...
Hans Læber var kolde, hans Blik uden Ild; en Slaphed med sprungne Fjedre. Han troede ikke paa hendes Kærtegn, overbevistes ikke. Og hun vidste ikke, hvad der var kommet imellem dem. Men han saá, at han var blevet en Slave, mens han søgte. Fra et Barn var han blevet en Dreng. Han saá, at han aldrig havde været en Mand i denne Elskov, aldrig; at han havde været uformuende i denne Kærlighed.
-Gud bevare mig vel, sagde Moderen, hvor den Dreng synger falsk. Det var den ældste, der skraalede lige op i Træet. Den Mindste faldt i Kæden. -Op igen, sagde Tine. Men den Mindste græd. -Saa danser I Andre, sagde Moderen, og hun satte sig hen med den Mindste paa sit Skød. Lysene begyndte at brænde ned, og de holdt op at danse. Folkene drog af, og Tine gik i Lag med at bringe de Mindste i Seng.
Og der var ikke en eneste, der ikke følte sig som en Dreng under det Blik. Saa saa han ned paa Mandslingen. Hans Joensen forsøgte at retirere baglænds bort, men Klyngen lukkede sig som en Mur bag ham. "Naar jeg nu gir dig en Dragt Prygl, lille Hans Joensen," sagde Kæmpen, "saa maa du ikke tro, det er fordi du kalder mig for Tyv, for det er det ikke.
Mikkel syntes, han burde give sig tilkende. Men hvorfor skulde han saa endelig det? Han sparede før Otte Iversen for Ærgrelse ved at lade være. Mikkel tav. De kom forbi Nørreport. Vagten spankede op og ned med Hellebarden i Armen, han stod stille og spejdede mistænksom efter de to Nattevandrere. Jeg har kendt . . . vi har kendt hinanden i over fem Aar, sagde Otte Iversen, lige fra jeg var Dreng.
-Hvor hun græd, sagde Moderen, hvor hun græd naar man bare havde kunnet faa Sjalerne af hende. Som om det havde bragt hende den Sorg nærmere. ... Moderen og den ældste Dreng skulde op og se Sognefogdens Søn. Det var ligesom der ikke hørtes en Lyd i Huset. Hunden gøede ikke og Fjerkræet var lukket inde. Sognefogden tog imod Moderen og Drengen i Døren. Han havde en sort Frakke paa og han sukkede.
De svarer ham med høje Tilraab, og en Dreng bøjer sig ned, tager en Sten og kaster den efter ham. Jeg staar paa Vejen, da han kommer forbi. Den hellig Isak. Saa sølle han ser ud i Solskinnet. Frakken er slidt og Bukserne lasede, Haaret og Skægget filtrer, og han humper afsted. Frosten har været stræng. Han har maattet svøbe tykke Klude om Tæerne. Jeg hilser ham.
I Blinde rakte du dine Arme op imod mig, lagde dem om min Hals og trak mit Hoved ned til dit. Min egen Dreng ... min egen Dreng ... Du borede dit Ansigt ind mod mit Bryst, som søgte du Beskyttelse for noget, du ikke kendte. Sig mig, hvad følte du i det Øjeblik mine Arme lukkede sig om dig? Blev Verden stor? Blev Livet dit? Nej, jeg vil ikke spørge dig ud.
Og straks blev han renset for sin Spedalskhed Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem." Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."
Dagens Ord