United States or Syria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Deres trofaste Harald Fenger. Jeg lagde dette Brev sammen med det til Stephensen i en Convolut og sendte en lille Dreng over til Villaen med det. Det var et deiligt Eftermiddagsveir, varmt og stille. Tiden var allerede fremrykket. Jeg løb mer end jeg gik ned ad Bakken, hen ad Stien langs Smaahuse og Hækker og gjennem den lille Gyde imellem Havemurene, der mundede ud i den straalende lyse Elbdal.
"Er det ikke et smukt Hus?" spurgte jeg med fløjlsblød Stemme for at bryde den forlegne Tavshed og vise ham, at jeg ikke delte hans Forlegenhed. "Det var mange Herrens Tider, siden De havde set det, ikke sandt?" "Ikke siden jeg var Dreng," svarede han, idet han forsøgte at være høflig.
Og Madam Pander følte hans Pande brænde mod sin Skulder og sagde igen med en Stemme, Graaden næsten gjorde uforstaaelig: -Hvad er der med min Dreng lille Dreng gør de ham ondt? Men naar Franz var gaaet, forbandede Madam Pander til Rullekonen alle Fruentimmer. -For dem er det, det Rak Herre Gud og han har det jo ikke fra Fremmede. En Tirsdag Aften gik Franz i Teatret.
-Satan, saa der vimses, sagde Kiær. Kiær skulde til København og vilde have Bai med. -Trænger s'gu til 'et, gamle Dreng, trænger s'gu svært til 'et.... -At faa Luft i Lungerne.... -Gamle Ungkarl.... -Ud paa Keglebanen, sagde han. Bai kunde s'gu ikke bestemme sig til det ... du saa kort efter.... -Men trænge til Luft i Lungerne kunde han jo nok. Otte Dage efter rejste de.
-Ja, sagde Fru Falkenberg og nikkede der var et Udtryk i hendes Øjne, som sad hun og saá undrende efter noget, der var blevet borte : -De har ogsaa deres. Nede ved Dammen lo de og skreg de. Saa begyndte en Dreng at græde. -Det er Edvard, sagde Fru Falkenberg, som vilde hun staa op. -Nu skal jeg, sagde Ida og rejste sig. -Aa, ja, lille Ida ... vil De? sagde Fru Falkenberg og blev siddende.
Og naar det blev Dag, han sprang af Fjerene som en Dreng, maatte straks til Vinduet i den bare Skjorte og se ud, saa ind i Stuen og have fat i Hornet blæse, saa alle Hundene hylede, og hans gamle Kone, der laa med en Uldstrømpe om Hovedet af Tandværk, maatte humpe ud i Køkkenet og sætte Kedelen over til Kaffe for ikke helt at gaa til af Støj.
Madam Pander tog en Stol og satte sig foran ham. Hun tog hans Hænder imellem sine og klappede dem sagte. Og han smilede træt og stille til hende og lagde sit Hoved over mod hendes Skulder. -Hvad er der, min Dreng lille Dreng hvad er der med min Dreng? Han knugede Hænderne fast og svarede ikke.
Det bankede paa den ene af Dørene: -Hvem er det? raabte Hendes Naade og havde allerede set Jægermesteren, hendes Søn, der aabnede Døren: -Det er mig, sagde han. -De kan gaa, sagde hun til Selskabsdamen: -Lad tænde. Hendes Naade bøjede sig ned over Jægermesteren, der allerede, hulkende, var falden ned i en Stol: -Min ulykkelige Dreng, sagde hun: min ulykkelige Dreng, hvad har han gjort Dig?
Skønt endnu kun Dreng havde han allerede Planen for sin Fremtid klar for sig, og han var dristig og selvtillidsfuld nok til at føle sig sikker paa at kunne naa sit Maal ad den Vej, han var slaaet ind paa.
Vil Far ikke ryge? spurgte Herredsfuldmægtigen. Jo Tak, min Dreng ... men Pibe ! Ja, nu skal jeg hente en ... Og Isidor gik op mod Huset ... Povl og Jørgen var begyndt at lege Hest. Jørgen havde faaet et Tøjr om den ene Arm og vrinskede og stampede utaalmodig, medens Povl dybt alvorlig trak af med ham for at sætte ham paa Græs.
Dagens Ord