United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !


Fru de las Foresas græd og begyndte at gaa den vante Vej til Laanekontorene. Hr. de las Foresas talte om Børn, som lægger deres Forældre i Graven. Charlot havde taget Timer hos en Konservatorielærer. Professoren kom til at holde af den lange Dreng i Babytøjet; han sagde, han gjorde Fremskridt. En smuk Dag skaffede han Charlot Lov til at optræde hos Pasdeloup.

Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham." Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, bliver min Dreng helbredt.

»Jamen, saa #maa# det jo have været August! Aa min tapre, kære, velsignede Dreng.« »August? Har August ...« Greven blev bleg. Han kom netop nu for at flygte med sin Familie. Nede ved Søen laa Baaden parat. Alt var ordnet. Og saa Mens De drøftede Sagen, kom Godsets Præst. Han bad om hurtigst at maatte tale med Fruen.

Han havde levet under store Forhold og under den rigeste aandelige Paavirkning ikke blot i sit eget Hjem, men ogsaa i Oehlenschlägers Hus; Oehlenschläger boede i Stueetagen i Bispegaarden, og baade Forældrene og Børnene omgikkes stadig. Han var godt hjemme i sin Faders store Bibliothek, og havde allerede som 12 Aars Dreng en betydelig æsthetisk Læsning.

Ved Synet af den tomme Seng begyndte Sofie at vande Hons igen, med Taellelyset i Haanden, mens hun talte om, da "Drengen" var lille; hun havde vaeret Herlufs forste Barnepige, og der var for hende i Verden ikke anden Dreng end han.

Hvad er det? Jeg kan ikke ... falde i Søvn, jeg ... Skal jeg maaske sidde og vugge dig? Lad mig ... Du maa ... Tal ud, Dreng! Jeg er ved at styrte af Træthed! Gi' mig Nøglen til Vinkælderen! sagde Baronen tryglende. Jeg kan ikke sove, naar .... Jeg ser det hele, det alt sammen .... Gi' mig Nøglen til Vinkælderen .... Bare i Aften, Mo'r .... saa lover jeg dig ....

Omtrent atten Hundrede Pund om Aaret, antager jeg, og du véd, min egen Dreng, at du ofte har Gæld. Han betalte fem Tusind Pund for dig sidste Paaske. Aa, hvad skal vi gøre!" og hun slog sine Hænder sammen. Jeg følte mig, som om jeg var blevet til Sten. Skulde al denne guddommelige Lykke smutte ud af mine Hænder?

Saa naaede han paa sin Vej til Alfred de Musset, og den facile Adjunkt udlaante med et Smil: "la confession d'un enfant du siècle" til den femtenaars Dreng. Og det vilde ogsaa have været for silde at holde igen. William forstod alt, vidste alt.

"Nej, ikke andet end Rester af, hvad jeg har lært som Dreng." "Naa ja, i saa Fald tror De vel, at saa snart Aandedrættet har forladt det menneskelige Legeme, er der en vis ubeskrivelig Del af os, som vi kalder Sjælen, for at kalde den noget, og som forlader denne Verdens Sfære og træder ind i en ny Eksistens paa det ene eller det andet af to Steder."

Baronen og hans Moder spiste kraftigt. Men den unge Baronesse nød ikke meget. Man talte om Vejret og om Bryllupsfesten og om Rejsen. Niels gik lydløst rundt og vartede op. Naa Helmuth, sagde den gamle Frue nu er du vel glad, min Dreng, at du har faaet dig en Kone? Ja, det kan du tro, Mor! mumlede Helmuth med en Kartoffel i Munden Og Vilde er saa god og saa smuk!