United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du har givet mig; thi de ere dine. Og alt mit er dit, og dit er mit; og jeg er herliggjort i dem. Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilket du har givet mig, for at de må være et ligesom vi.
"Nu tænker jeg, at vi har nedbrudt alle dine dumme smaa Grunde til at gøre mig ulykkelig," sagde han. "Hvilke andre har du at komme frem med, hvorfor du ikke kan gifte dig med mig om fjorten Dage?" Jeg tav jeg vidste ikke, hvorledes jeg skulde sige den den vigtigste af dem alle. "Min egen Evangeline," bad han. "Hvorfor vil du gøre os begge ulykkelige sig mig det i det mindste."
Jeg forbyder dig herefter at sætte dine Fødder i vort Soveværelse! Vil du være der, saa gaar jeg min Vej ... over i den anden Fløj ... i et af Gæsteværelserne .... Jeg vil ... jeg vil ikke mere finde mig i din Mangel paa Opdragelse ... din Taktløshed ... din ... din ..... Vilde ... Nej; jeg har faaet nok af at høre paa dig i Aften. Der maa dog være en Grænse! Vilde! sagde han truende.
De' æ dov farle, som du rover op. Hun er i Færd med at knappe Blusen. Hæ har du dine skidt Liner. Naa ... naa ... Han griber efter dem. Ja, de' æ ekk novet saaen o skrie op. Jæ troed' bare. Han rykker i Linerne. Naa ... naa ... Piben dingler i Takt med hans Skridt. I et Staaltraadsbur, som er bundet under Vognen, galer en Hane, og en Ged trasker brægende med tøjret til Bagsmækken.
-Og Du skriver stadig, Onkel Hvide, sagde Fru Harriette, og, mens hun fik næsten den samme Glans i sine Øjne, som da hun var kommen ind ad Døren, lagde hun til: -Hvor rørt jeg har været over, at Du har husket mig med alle dine Bøger. Hendes Naade smilede pludseligt og stansede derpaa sit eget Smil: -Ja, sagde hun: Hvide husker alle sine Venner.
Der er da, Død og min Salighed, andre Vanter til af den Slags end som dine.« Og dermed var Efterforskningerne endt og Forhøret sluttet ... Men Kancelliraaden ordnede sig »privat« med Erik.
Over Gulvet falder Maanelyset. De hvide Gardiner blaffrer for Natvinden. Lis. Jeg har taget begge dine Hænder. Dit Hoved ligger mod min Skulder. Saa meget har jeg at fortælle. Jeg aabner alt for dig. Timerne gaar, du lytter. Læmpeligt gør du din Haand fri, glider ned paa Gulvet foran mig og støtter dit Hoved mod mit Knæ. Jeg skal være Mor. Ganske stille ligger du. Siger kun denne ene Sætning.
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder. Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
"Ja," William holdt inde, "jeg havde sagt det... men jeg kom ikke." Hoff slap Posen. "Gik Du ikke?" William svarede ikke. "Hvorfor?" sagde saa Hoff. "Jeg ... traf Lund ..." "Naa aa. Ja saa spiste dine Søstre vel Anden alene." Hoff talte ligegyldigt og gav sig igen i Lag med Konfekten.
Vilhelmine læser nu hans Værker; Du kender hendes Grundighed. Saasnart Foraaret gryer, tager de fat paa Hovedbygningen paa Ludvigsbakke. Den lille Brandt skal have været her forleden og spurgt, om hun skulde se til dine Blomster. Det var jo meget betænksomt, men ret overflødigt, finder jeg, for det har man jo dog Ane til. Ane sagde, at hun saá daarlig ud og underlig gammel.
Dagens Ord