United States or Kyrgyzstan ? Vote for the TOP Country of the Week !
»Ja naturligvis er det maaske ikke tilstrækkeligt?« Han satte sig. »Ser De, Indbrudet gælder Villa »Azalea«, hvor min Veninde, Frk. Tonny Darling bor.« Detektiven kendte baade Hus og Dame. Greven fortsatte: »Juvelerne er stjaalne, dem, jeg har givet hende! Jeg har givet en syndig Havn Penge for dem i sin Tid, for hun #maatte# jo have dem ... Naa, det er ikke det værste!« »Hvad da?«
Ministeriet lader, som om intet er sket, og det intet ondt aner, men Navnene har vi samtidig sikret os, og vor Tavshed bliver det truende Sværd over Syndernes Hoveder, der i hvert Fald forhindrer, at Planerne bringes til Udførelse.« Han tav og saa fast paa Detektiven: »Forstaar De mig, Greve, eller maa jeg forklare mig tydeligere?«
Men et Sted paa Bordpladen var der ligesom Spor af noget klæbrigt. Den gamle Herre vidste ikke, hvorfra det skrev sig. Detektiven undersøgte det nøje ved Hjælp af en Lup, der laa paa Bordet. »Ja det er et harpiksklæbrigt Stof, som « »Som, som, nu ved jeg det!« fo'r det med Et glædesstraalende over den gamle Godsejers Ansigt. »Ikke sandt?
Hendes Fejl er blot, at hun har været for hurtig til at dække sig.« Frk. Darling stirrede stift paa Pigen, der var blussende rød. Detektiven fortsatte med stigende Sikkerhed: »En Fyr, der hedder Hiles, Indbrudstyv af Profession, har i længere Tid haft i Sinde at gøre Indbrud paa Villa »Azalea«. Erfaringen har lært ham, at det første Redskab er en Tjenestepige, der lader sig udspørge.
Stønnen og Jamren blev tydeligere end nogensinde. »Kom saa med Lyset!« Han greb det hastigt. En Skikkelse stod midt i Værelset, svajende frem og tilbage med forfærdelig Stønnen. Den var indsvøbt i gult Stof fra Hoved til Fod. Detektiven gik hen imod den. »Hvad skal det betyde. Er De rigtig klog?« »Aa Tak, Tak, det var godt, De kom, Herre!« klagede Skikkelsen. »Ja vel!
»Ja a« Godsejeren rystede bedrøvet paa Hovedet. »Sæt Dem ned, Hr. Greve! Ja a, der er hændt mig noget « »Forhaabentlig ikke noget ubehageligt?« »Jo forbandet ubehageligt. Et Brev er bleven borte her paa mit Skrivebord!« »Hvornaar?« »Nu i Formiddag. Jeg gik et Øjeblik op for at tale med min Hustru; da jeg kom herned igen, var Brevet borte!« Detektiven fikserede Godsejeren skarpt.
Grev Campnell var lige kommet sig efter et Influenzatilfælde, da hans Tjener en Dag meddelte, at den unge Grev Georg Carman meget gerne vilde tale med ham. Det slog straks Detektiven, at Grev C. saa endnu mere nervøs ud end sædvanlig. »Forbandet Historie sidste Nat, Hr. Campnell! Indbrudstyveri, Pokker til Affære!« »Er det alt, hvad De har at fortælle?«
Tyven har staaet i Blomsterbedet her nedenfor Vinduet med en Stang eller ... og har smurt Harpiks paa Enden og saaledes fisket Brevet ud af Vinduet. Ja ikke sandt, det er soleklart ...« Detektiven maatte smile. »Hvem skulde da vide, der laa et Brev paa Deres Bord, naar ingen har været inde i Værelset? Fra Haven kan man #ikke# se Deres Skrivebord.
Maaske vil Oprørsplanerne mislykkes, naar det kommer til Stykket, det kan jo være ... ja, men Skandalen er der! Sagen kommer frem! Landet og Officers-standen kompromitteres « Ministeren slog i Bordet, og Brynene rynkedes. »Og det #maa# ikke ske!« »Ja ja, saa maa vi handle,« afbrød Detektiven resolut. »Har De Mistanke til nogen bestemt?«
»Nej, nej ...« Frøkenens Ære var truet. »#Saadan# er Carman ikke ... en Tjenestepige!« »Kvindejæger, sagde De før, Frøken! Det kom mig unægtelig ogsaa lidt overraskende.« Detektiven betænkte sig et Øjeblik.
Dagens Ord