United States or Vietnam ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kammerjunker! at I ikke forstyrrer den "charmante Overgang"; I giør mig jo heelt rød i Hovedet med Eders Komplimenter. Claus . "Hr. Kammerjunker!" Hvorfor taler I mig saa fremmed til? Abigael . Er I da ikke Hans Majestæts Kammerjunker? Claus . Ganske vist har Hs.
Jeg er den eneste, der ser, hvor galt det staar til med os allesammen; men det er vel saa en Byrde, Gud har lagt paa mine Skuldre, fordi jeg ikke længere tror paa ham; aa Isidor, Isidor, Du maa hjælpe mig, ellers véd jeg ikke, hvad det skal blive til! Din til Døden S.
Da det fik Øje paa Hestene foran Vognen, standsede det brat op og udstødte en høj, prustende Vrinsken. Satan osse! brød det ud af Baronen nu er Hejmdal kommen løs igen! Hva' er det for noget Smøleri! Bare her nu ikke bli'r Komedje, Hr. Baron! sagde Jens og glemte ganske at løfte Pisken For den nærmer Hoppe er villig.
Kaptejnen spiste Natron til Maden og tørrede efter hver Mundfuld Napoleonsskægget, der var vikset og velplejet i det trætte Ansigt. Kaptejnen talte om Lønningsforholdene ved Jærnbanen. Drengene var fem Godsejerlømler, der sad i Realklasser. De kaldte "mine fire" for "Tiggerungerne" og gav regelmæssigt den niaars Buksevand. Forresten var de ret godmodige.
Komtesse von Hartenstein læste højt af " Revne des deux mondes ". Det var en Afhandling om den evropæiske Indflydelse i Kina. Da Hendes Højhed skulde til Ro, og Kammerjomfruen flettede hendes Haar, paastod Hendes Højhed uafladelig, hun trak i Fletningen. -Herre Gud Hendes Højhed var meget sensibel De piner mig.... -Men, Deres, Højhed.... -Nu igen.... -Deres Højhed.... -Aa lad mig selv....
Holst faldt til Ro igen, men mærkede Trætheden dobbelt stærk nu. Han syntes, der var lang Vej til Fyret endnu, men vilde ikke spørge. Men snart efter var de inde i den Lyskegle, Fyret kastede. Saa maatte de altsaa være omtrent hjemme.
For at han saa meget des bedre kunde forstaa, hvilken skændig Løbebane det havde været, forlangte han at faa et Glimt af den Formue at se, som han havde tjent. Man viste ham en Pose Dollars, et smukt Udvalg af Bladguld, en Del engelske Penge og en lille Pose med Ædelstene, hvilket vi alt havde skaffet til Veje med betydelig Bekostning.
Ogsaa hans sidste Hovedværk, den romerske Statsforfatning og Statsforvaltning , havde næppe set Lyset, hvis ikke jeg, i dette Tilfælde kraftig understøttet af Siesby, havde opfordret ham dertil.
De saa gennem Regn og Nat kun en eneste Stribe af Rodt som Randen af et Hav, mens bag det, paa Hojderne, Huse braendte i Grunden med dunkel Flamme, som vilde den rode Ild rinde ned over Bakkernes Kamme.
Thi både den, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre, når han siger: "Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i en Menighed vil jeg lovsynge dig." Og fremdeles: "Jeg vil forlade mig på ham." Og fremdeles: "Se, her er jeg og de Børn, som Gud har givet mig."
Dagens Ord