United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han sagde ikke, han vilde være Skuespiller, han spurgte sig selv, hvad han da vilde være som Skuespiller og hvad han kunde naa. Han gik alene, han maatte tage Byrden alene, men saa maatte han ogsaa prøve sine Skuldre, selv om han skulde segne. Han gav sig til at betragte sig selv. Og han løj mindre, end man skulde tro.
Og da Baron Dannenberg stod konsterneret, med aaben Mund, tilføiede hun leende: -Ja, Baron, min Stedsøn en Søn af min Mands første Ægteskab ... Skal vi gaa ud til de andre? Fyrstinden tog Carl Urnes Arm, da de stod ud af Vognen, og oppe i Logen lod hun ham sætte sig ved Siden af sig. Salen var næsten ganske tom det var Mellemakt. Fyrstinden lagde Kikkerten bort og begyndte at snakke med Carl.
Dagene kunde glide hen over den med Sol og Regn den vilde blive ved at gro saa grønt, suge sin Næring og skyde sine Skud, sunde og uden overflødige Længsler som den selv var. Naar de skulde hjem, kunde han da fuld af Taknemmelighed lægge sin Arm om Livet paa den unge Kvinde, der skænkede ham denne trygge Lykke.
Og medens Kusken parerede Ordre, sagde Husbonden til sig selv: Den Krosnude, hvad Fanden skal han med det pragtfulde Fruentimmer! I otte Dage og Nætter blev Nils Uldahl boende i Husum Kro. Og da han den niende Dags Aften kørte derfra, sad Line Reimers ved hans Side ... Der gik de vildeste Rygter om denne Affære.
Og da jeg nu i Dag saa dig saa fornuftig og rolig, saa tænkte jeg, at du var ved at komme over det.
Bare Masterne var oven Vande, og helt oppe paa den Stump Sallingsraa, som saadan en lille Skude har, sad der fem Mand og skreg til os ... Ja-ja nu #kom# vi jo, nu kom vi jo nok, #haabede# vi da .... Vi var aldeles forvarmede. Der var to af os, som trak Tøj af lige til Skjorten ... Vi laa nu dèr og saa' Lodsdamperen ligge 3-400 Favne nordvest derfra.
Gerson havde læst de første Sider af Aladdin, da han var tolv Aar, og var aldrig kommet til, hvor Aladdin vaagner, men han sagde "Ja a" for ikke at forstyrre. William lagde sig ned paa Pakkassen, som om han sov, saa rejste han sig og deklamerede. William havde helt glemt Gerson.
Han spurgte, hvad der var i Vejen, og da ingen svarede ham, men alle fortsatte med deres Hvisken, drev han dem nogle vældige Slag hen over Bagstykkerne. Matroserne røg fra hinanden, og Kaptainen vristede Skindene fra dem. Han bad straks „Støvlemanden“ om at komme op paa Dækket. Matroserne halede ham op i Kajaken.
Det var, som han faldt dybt, dybt, da han vaagnede. "William, William." Det var Nina, som raabte: "Mo'r dør, Mo'r dør!" Han gned ikke sine Øjne. Han saá i et Nu Nina, halv paaklædt, med udslaaet Haar og Ansigtet fortrukket af Graad. "Nu kommer jeg," sagde han blot. Det var mørkt endnu, og Nina var gaaet med Lyset.
Dagens Ord