United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men er dette nu Digt eller Virkelighed? Ere de i Fortællingen optrædende Personer virkelige, ikke opdigtede? Atter og atter er dette Spørgsmaal blevet gjort Forfatteren, ja der er endog sendt ham Breve fra Udlandet derom.
Han forsøgte at skrive Breve, men han formaaede ikke at holde Tankerne sammen, han satte sig ud paa Altanen mod den store Gaard: Springvandets Plasken, Gæsternes Latter og Samtaler henne under Glastaget irriterede ham; han havde ingen Ro, han gik ind i sit Sovekammer, vaskede sine Hænder for tiende Gang, spejlede sig, gik atter ud i Salonen, frem og tilbage.
Det var ikke din Skyld, at det gik, som det gik; men det er vel saadan, at et Menneske aldrig kan faa rettet det, han engang har kroget i sit Liv. Først beder jeg dig tilgive mig, at jeg har bedraget dig og løjet for dig i mine forrige Breve. Det var ikke sandt, hvad jeg skrev, at jeg havde det godt, og at det gik fremad. Jeg havde det ondt.
"Jeg kunde ikke undgaa at se, at Deres Brev var fra Branches. Jeg haaber, at Carruthers fortæller Dem noget Nyt?" Da han henvendte sig direkte til mig, var jeg nødt til at svare. "Der er intet Nyt, det er kun et Forretningsbrev," og jeg spiste videre. Han blev ved med at sige Bur r r r og begyndte at aabne sine egne Breve.
Til Erhard havde hun kun skrevet to Gange, mens hun var borte: et Par korte, stumpede Breve, der havde gjort ham ganske beklemt og forvirret, saa han gik urolig rundt tilsidst rent forpint og ikke vidste, hvad han skulde tænke: Hvad mon der var i Vejen? For der maatte jo dog være noget i Vejen....
De sang alle med i Dampen og Osen, Pigerne og Børnene og Tine, men Moderen var allerede inde i Dagligstuen: -Tine Tine, raabte hun: lad nu dem. Hun var falden ned i Gyngestolen. Hun var bleven træt af alt det meget ingenting. Alle Dørene stod aabne, saa Kageosen trængte ind, Piskejernene gik og Ovndøren klaprede. -Aa, Tine, tag mig mine Breve, sagde Moderen.
Inden i Morgen ved denne Tid har Gribbene revet Kødet af deres Ben." "Hvor mange var der?" spurgte den Mand, som først havde talt. "Fem," svarede Nikola; "og gid Bjergenes Djævle vil tage dem! Naa, hvem er saa du?" "Vi kommer fra Peking," svarede Selskabets Talsmand, "og vi bringer Breve fra Ypperstepræsten i Lamaklostret til de Store i Bjergene.
Det kunde De vel nok, men det er ikke det, der er Tale om. .... Hm. .... Jeg sagde oppe paa Terrassen, at jeg var kommen her for at male. Det kunde ikke undre mig, da De jo er Maler. Meget rigtigt. .... Jeg vil ogsaa male men det er ikke derfor, jeg er kommen. .... Aarsagen til min Reise var et Par Breve, som jeg modtog fra Minna, og i hvilke hun meddelte mig sin Forlovelse med Dem.
Han stirrede lige paa Hoff uden at kende ham og sank atter sammen. Saa gik William forbi ham. Hoff vendte sig, saá længe efter den sammenskrumpne Skikkelse: "Forbi," sagde han og gemte sine Hænder i Pelsværksærmerne. William vidste ikke, hvordan han var kommet hjem. Han tog som i Søvne sin Overfrakke af, hængte den op, saá i Brevkassen efter Breve. Saa gik han ind.
-Nogle siger, det er en Lord og nogle siger, han har været Skomager. Men hvert Aar kom der fra den Veninde ogsaa Breve fra København. Hun var hjemme at se Sønnen. -Det er jo det eneste, hun elsker her i Verden, sagde Moderen til Tine. Den Søn havde hun vist faaet noget uregelmæssigt; og saa havde hun måttet rejse bort og var blevet gift, dernede i Nord-Italien, med Lorden eller Skomageren.
Dagens Ord