United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men nede i Havestuen steg den folkelige Lystighed. Der kunde vel være gaaet det meste af en Time, siden Herskabet havde trukket sig tilbage. Jørgen Hingstepasser stod inde i Borgestuen og tog nogle Dansetrin foran Mette Malkepige, som han havde faaet maset op i et Hjørne mellem Væggen og Bordet. Og Mette lo af den gamles Ekscesser, saa Taarerne trillede ned ad hendes cinnoberrøde Kinder.
Du kan ikke tænke Dig, hvad det er for et underligt Værelse, jeg har faaet, det ligger lige ud til en stor, aaben Flisegang, hvor Folkene gaar igennem ind til Borgestuen, og saa er det saa lille og lavt, at jeg kan naa Loftet med Fingerspidserne, og der er Gittervinduer i ligesom i en Kirke eller et Fængsel, og der er kun een af Ruderne, som kan lukkes op, saa der næsten ingen frisk Luft kan komme ind.
Ja-a, det ka' vel saaden Folk osse bli'e? bemærkede en tredje Kone filosofisk. Og saa masede man ind gennem Forhallen og Borgestuen og op i Havesalen. Og fem Minutter efter gik Dansen lystigt med Skraal og Tramp og klaskende Haandklap, der gav Genlyd under de gamle Hvælvinger ......
Hun vidste ikke selv, hvorfor hun kun haengte ved denne ene Tanke. -Jo det er vel Tid, sagde Berg og han gik. Tine fulgte. Hun gjorde i Kokkenet alt i Stand. Officererne kom tause ned, i Borgestuen begyndte Sofie at opvarte Sergeanterne, der spiste, graadigt, men uden at faa Liv i de svidende Ojne. Tine havde sat Maden til Officererne frem, og Sofie begyndte at bringe den ind.
Hun gik ind i Kokkenet, hvor Taellelyset braendte med en osende Tane mellem Resterne fra Tebordet. I Borgestuen sad Folkene stille med Lars for Bordenden. -Jeg skal hilse, sagde Tine med halv Rost, og der blev stille igen. Kun Maren, der sad med Forklaedet over Hovedet som en rokkende Byldt, hylede op henne fra Ovnen med nogle langelige Hyl.
Et Par Dage efter hin Søndag, Stasia havde besøgt Maren Forlis, medens Enkebaronessen var paa Næsset for at tale med sin Søn, kom denne gaaende ned ad den smalle Trappe, der førte fra Kontoret ned i Gangen foran Borgestuen og Kaninens og Tjenerens Værelse. Baronen havde, som den lille Jansen havde bemærket i sit Brev til Moderen, været underlig mut og ordknap siden Hendes gamle Naades Visit.
-Tag saa Suppen. Schrøder kom til Besindelse igen: hun vilde sige til Johan Kusk, at han holdt sig færdig, hvis det var; og hun gik ud i Borgestuen, hvor han sad og ventede paa sin Kaffe. -Saa faar hun ogsaa spist først, tænkte Schrøder, og pludselig begyndte hun at græde: -Den lille Stakkel, sagde hun. Da hun grædende kom tilbage, stod Ida i Køkkenet. -Hvad er der dog, Schrøder? spurgte hun.
Og idet hun trak Særken sammen om de nøgne Ben, krummede hun sig forover for at samle al sin Styrke og satte i et langt Spring tværs over Svinene og bort i Maanetaagen ... Paa Hvidgaard. Klokken var fem. Solen havde været fremme en Time ... Karlene kom ludende af Søvn smaaluntende nede fra Ladegaarden for at æde Davre i Borgestuen ... Svanerne pladskede allerede rundt i Voldgraven.
Axel var ikke paa Gulvet mellem de dansende, han sad nede i Borgestuen, hvor der var dækket op med Mad og Drikke. Han havde faaet den unge Jomfru, som han alene dansede med, bragt til Sæde paa en Bænk helt inde i det mørkeste Hjørne. Hun hed Sigrid og var en Raadmands Datter. Axel havde travlt med at sørge for Sigrid.
Men Moderen sagde til Tine fra Skolen: -Kære Ven, Børn er Børn, hvad de ikke hører her, det hører de i Borgestuen. Det var særdeles sandt. Børnenes gladeste Timer var i Borgestuen. Der var saa koghedt, saa de blev glorøde i Hovederne, mens de sad i Krogene og hørte til. Der var bestandig stor Forsamling fra hele Landsbyen, fordi aldrig nogen tænkte paa, hvormeget øl der blev fyldt i Krusene.
Dagens Ord