United States or Mauritius ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nu kværker Jakob Nikkelaj! han myrder ham! han myrder ham! Publikum udenfor trængte op ad Trappen og ind gennem Døren for at se. Og der laa Jakob og Nikolaj og Hans Peter i en sammenslynget Bylt midt paa Gulvet i Skænkestuen. Blodet løb Nikolaj ud af Næse og Mund.
Alt Blodet var veget fra det Ansigt. Børnene veg uvilkaarlig et Skridt tilbage, strakte Hænderne frem. "Mo'r," raabte de. Nej, nej, hun havde Ret de havde nær ikke kendt hende. "Er I bange for mig?" sagde hun; og selv hendes Stemme var forandret, den var blevet spædere, aandeagtig. Det var, som de hviskede Toner døde paa hendes Læber.
Da for alt Blodet mig til Hovedet, Spydet vendte sig i min Haand, saa Bladet pegte mod ham; jeg troede ikke, jeg kunde holde det, lukkede allerede Øjnene for ikke at se det, der vilde ske. Da var det, som en stærk Haand greb min Arm og holdt den tilbage, og med et blev jeg rolig, saa, hvad det var, jeg var i Færd med at gøre. Saa kastede jeg Spydet fra mig og gik herhjem."
Det er ikke egentlig for Løbenes Skyld; Pariserne sidder der ikke som Englænderne nogen medfødt Sportsmani i Blodet. Det er just heller ikke for at more sig; naar man vil være ærlig, veed man ganske vel, at Dagens Besvær tidt bliver større end dens Morskab, saafremt man da ikke har hele Lommen fuld af Guld. Men man maa afsted alligevel.
Straks, da hun kom ind den første Aften og kastede den røde Atlaskes Kaabe fra sig paa Jorden og stod i sit blege Silketrikot og bøjede sig for Publikum, som brød ud i Bifald blot ved at se hende skød Blodet op i Giovannis Kinder, og han saá paa hende forbavset, som var hans Øjne opladt, nu, med ét, og han aldrig havde set en Kvinde før.
Nu var det Moderens Tur at le, saa hun var ved at gaa til af Hoste bagefter. Da Anfaldet var ovre, sagde Søren: Sorte Jakob har faaet 30 Dages Vand og Brød. Har han? spurgte Maren tilfreds. Saa faar da Konen Fred saa længe. Jeg vilde gerne have set ham stikke Hans Peter ude paa Dyrskuet! skrev Stasia. Jeg saa det. Var det fælt? Naa, ma' ku' ikke se Blodet.
Det er meget nemmere nu, naar Løjtnanten er hjemme, havde hun sagt til Priorinden. Hvad skal De ha' alt det Kvalm for paa Deres Fødselsdag? Alle de gamle Damer var der. De sad pressede sammen i de to smaa Stuer og talte om det ene, Otto Heinrich: -For hver Gang, han kom hjem, blev han mere distingueret. -Der saa man "Blodet"! -Og hvor den Smule Bleghed klædte ham.
Rødmen døde bort i hans Ansigt, og hans Aandedræt blev mere og mere stakaandet. Men alligevel slog han fra sig, selv efter at det dræbende Hug havde ramt ham. Endelig segnede han baglænds over imod Bordet, døende med en Forbandelse paa Læberne og Blodet væltende ud over det rødgule Skæg.
Og Kongemorderen laa der ogsaa. En Kongemorder var der i hans Slægt. Han blev angst, naar han tænkte derpaa. Sveden sprang frem paa hans Pande, han kom til at ryste ved Tanken derom. En Kongemorder. Og han saá Blodet flyde og Kongen bleg, døende i Finnerup Lade. Han havde jo læst om det i Romanerne. Der var en Kongemorder i hans Slægt han laa dér i Kirken med de andre. Det var forfærdeligt.
Det var den sidste Dag, Ida havde Dagvagt. Frøken Helgesen gik gennem Afdelingen og saá efter, hun havde bestandig noget i Øjnene, som indførte hun et eller andet paa en Liste. -Vil De saa bringe Meldesedlen over? sagde hun til Ida. -Ja, svarede Ida. Alt Blodet var gaaet fra hendes Ansigt. -Jeg skal blive her, sagde Frøken Helgesen og satte sig. Saa maatte Ida gaa ... over paa Kontoret.
Dagens Ord