United States or Fiji ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Vil Du saa maaske, sagde han, bede Hanne om Forladelse og sige til hende: -Hanne, vil De være saa god at lukke Døren. Drengen gjorde det med en graadkvalt Røst, hvorpaa Tyendet blev bortsendt. En vis Høflighed mod Underordnede blev efter den Dag for der var ingen af dem, der kunde mindes, at Faderen havde revset nogen af Børnene noget, der gik dem over i Blodet.

Blodet rislede fra Gulvet i Buret piblende ned paa Jorden til en stor Pøl. Han kaldte paa et Par Staldkarle, og de kom tøvende. De rystede over hele Kroppen. -Tag ham, sagde Giovanni. Karlene bøjede sig ned og tog Liget. Men den ene slap Taget. Han besvimede saa lang han var paa Jorden.

Det var frygteligt at se, hvorledes Polakkerne kastede sig over dem, lig sultne Ulve over en Flok af fede Faar, thi som I véd er Polakkerne og Kosakkerne, trods Navneligheden, Dødsfjender. De fleste blev dræbt i de øvre Værelser, hvorhen de var flygtede, og Blodet flød ned i Salen som Regnen fra et Tag.

Axel kendte Mikkel Thøgersen og flere af sine Kammerater dernede. Axel var bleven rolig igen, han stod og saa, hvorledes Jørgen Homuht ledede og kommanderede Bødlerne, idet han pegede med sin behandskede Haand, han var i sin fineste Puds. Der laa mange Hoveder nu, de sad paa den blodige Jord som Svømmere, der træder Vande. Blodet flød ud over Torvet og dannede en Figur som et kæmpestort Bogstav.

Foruden Bontoux's eget Foretagende gik kun et Par enkelte andre større Banker tilgrunde i Krisen. Landets Velstand ramtes ikke føleligt af den, og den gjorde da maaske kun godt, som Udbruddet af de Sygdomme, der renser Blodet.

Min Haand havde netop rørt ved det, og jeg var i Færd med at tørre Blodet af mit Ansigt for at se, hvor han laa, da Vognen væltede over i den ene Side, og Vaabnet blev slynget ud af min Haand ved det stærke Stød. Før jeg kunde fatte mig, blev Vogndøren revet op, og jeg blev ved Fødderne trukken ud paa Vejen.

Blodet fløj Moderen til Hovedet hos Tanterne gik aldrig noget i Stykker. -Ja, Margrethe slog Du husker slog ... kom til at slaa den ene itu.... -Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den nette og vævre lille Person, sagde Tante Bothilde. -Hun kom galt afsted desværre, saa hun maatte ud af Huset.... -Hun osse, sagde Tante Anna.

Men det andet Blodet steg hende til Hovedet, naar hun blot tænkte derpaa! Kunde det dog blot en Gang gaa op for ham, hvor han pinte hende ved at se paa hende med dette ynkværdige og saa underlig svømmende Blik! ... Længe havde de tre Mennesker forslaaet hver eneste Søndag Aften i hverandres Selskab.

Det blev i Slutningen af Juni. -Den dejlige Kone er saa blegnæbet, sagde Agnes Linde, naar hun kom ned til Stationen. -Ja jeg kan vist ikke taale Heden, sagde Katinka. Det var, som hun havde Uro i Blodet, og stadig tog hun fat paa alting og opgav det og kom og gik. Helst sad hun med Agnes ved Aaen. Hun saa' ud over Engene og hørte altid det samme.

Nysgerrig var Kroblingen hoppet ud til sin Sten ved Vejen. Tine blev ved at staa med Gyldenlakkerne i sine Fingre: aa, den Jamren, der lod. Og der rullede Vogn paa Vogn forbi. Ane kom frem bag hende med de to paa Armen: -Ja, ja aa, ja de faar deres Kors nu; de vil faa deres Kors nu! Ih, nej, ih nej, se. Herre Gud, se, saa Blodet dripper.... Tine saa dem Vogn paa Vogn.